Ja altså ikke den der pille, lægen giver dig.

Men.

Hvad gør du, hvis du skifter mening? Tør du så ombestemme dig eller følger du troligt den retning, du har stukket ud?

Har du lært, at når du har sagt A, så må du også sige B?

Hvor er det ærgerligt og egentlig også interessant, for hvem har bestemt at det skal være sådan?

Jeg bliver altid nysgerrig, når jeg møder mennesker, der altid siger B, når de også har sagt A.

Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor det er sådan og hvad der får dem til nærmest at yde vold på sig selv, og til hvilken nytte?

Andres anerkendelse?

Popularitet?

Hensynsbetændelse?

Jeg kommer tilbage til dette men lad mig fortælle dig en lille historie om sko…

Forestil dig at du har købt et par nye sko.

Du ved, dem der du har ønsket dig i helt vildt lang tid, eller dem du bare måtte have.

Du kommer hjem med dine sko, og glæder dig helt vildt til at have dem på. Og ihhhh, hvor er du bare glad for dine nye sko. Du har dem på en hel aften, og da du kommer hjem igen, har du vildt ømme tæer. Faktisk har du ret ondt i tæerne, så du stiller skoene ind bagest i skabet.

lige indtil…

Den dag, hvor du kommer i tanke om dem igen, kigger på dem og tænker ihhhh. hvorfor går jeg ikke med dem, de er da så lækre?

Du tager skoene på og da du kommer hjem igen, AV AV AV…….

Du har ondt i fødderne.

Er vi ikke enige om, at du efterfølgende gør en af følgende ting?

• du smider skoene ud?
• du sælger skoene?
• du giver skoene til en veninde eller ven?
• du gemmer skoene bagest i skabet?
• du tager ALDRIG skoene på igen?

Så fordi du har sagt A, altså købt skoene, så siger du, efter dine erfaringer, ikke B, altså bliver ved med at gå med skoene.

Du har ændret mening omkring skoene!

Du har ombestemt dig!

og så tilbage til starten… nemlig min nysgerrighed..

Jeg oplever nemlig, at det ikke er tilladt eller skal vi kalde det velset at ændre mening, når det har noget med mennesker at gøre – og nej jeg sammenligner ikke mennesker med sko…. det er selve princippet, jeg er nysgerrig omkring.

Hvis du har sagt ja til en fest, men finder ud af, at du rent faktisk ikke har lyst eller ikke har overskud, melder du så afbud?

Hvis du har fået tilbudt og sagt ja til et nyt job, men kan mærke at det alligevel ikke er rigtigt, siger du så fra?

Hvis du har sagt nej, men finder ud af at du alligevel gerne vil sige ja, gør du så noget ved det?

Eller siger du B, når du har sagt A 🙂

Jeg ved godt, hvad jeg gør, for jeg ombestemmer mig, og det møder nogle gange modstand for det kan jeg da ikke tillade mig.

Hvorfor ikke, spørger jeg så?

Lad mig høre, hvordan du gør.

Lys og kærlighed

Christina Aros