HverdagsGLÆDE

Meditation, Kærlighed & Mindful Living

Hvor svært kan det være at tage hensyn og udvise betænksomhed?

by // Leave a Comment

Er det egentligt muligt, at tage hensyn til andre uden at miste sig selv til dørmåtten?

Er det egentligt muligt, at udvise betænksomhed overfor andre uden at dræne sig selv?

Okay, jeg forstår snakken om at slippe hensynsbetændelse, overdrevet egoisme og at sige Fuck Flinkeskolen og slippe pleasergenet – har jo faktisk selv skrevet en bog og holdt utallige foredrag om emnet.

Men der er ganske enkelt aldrig nogensinde nogen der har hørt mig sige, man ikke skal tage hensyn til andre eller at man ikke skal være venlig overfor andre.

Vi lever, efter min opfattelse i en verden, hvor lige præcis venlighed, kærlighed til hinanden, betænksomhed og hensyntagen skal have lov til at sprede sig som ringe i vandet.

BARE DU HUSKER DIG SELV 

Men jeg må åbenbart være en gammel sur madamme der tror, at når jeg viser kærlighed, tager hensyn og behandler andre pænt, så gør de det også.

Kan afsløre at sådan foregår det ikke helt i den virkelige verden. HA HA

Men nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg sidder med en undren og et stænk af surt opstød. – ja, det har du nok ikke lige hørt fra mig før, fordi jeg altid tænker, hvorfor er det jeg bliver irriteret, hvor er det min egen skygge er osv. osv. osv……

Men er jeg faktisk træt…… helt ind i marven, for

jeg bor i lejlighed,- en dejlig en faktisk og faktisk også i et dejligt kvarter. En villavej i Odense, hvor der ikke er så meget postyr eller så mange biler.

LIGE MIN SMAG.

Men der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad H* til.

Eller der er i hvert fald noget der har ændret sig på de 2 år, jeg har boet her eller også er jeg bare blevet mere sensitiv.

Okay, her er lydt,- det er trods alt en gammel bygning fra 1890, men jeg undrer mig over, hvad det er der får folk til at trampe rundt i sko midt om natten, hver nat?

Hele dagen lyder det som om overboen flytter rundt på møbler og laver high impact aerobic fra 90’erne.

Gad vide om overboen nogensinde sover 🙂

 

Hvad er det, der får folk til at dytte kraftigt på alle tider af døgnet for at få kontakt til den de skal hente?

Hvad er det der gør, at folk parkerer på begge sider af den lille vej, så ingen kan komme forbi eller komme ud?

Hvad er det der gør, at folk lader den tunge hoveddør smække, når det tager cirka 5 sekunder at lukke den, så hele opgangen ikke ryster?

Forleden snakkede jeg med min nabo, som ikke længere gad lukke hoveddøren pænt fordi alle andre smækkede døren.

Jeg må simpelthen også være en gammel naiv madamme, for jeg lukker troligt døren og tænker

En dag,

En skønne dag smitter ” hensyntagen”  af på andre.

Vi bor trods alt kun 5 i opgangen og 3 inde i den anden opgang,- altså der hvor overboen bor 🙂

Og jeg er selvfølgelig helligere end hellig…………

For jeg går meget forsigtigt i min lejlighed fordi her er så lydt, men er ganske sikker på at underboen også oplever det, som om jeg tramper eller flytter rundt på møblerne.

Så måske er jeg bare slet ikke skabt til at bo i lejlighed og i hvert fald ikke en uden altan og absolut ikke et sted, der er så lydt, så nu flytter jeg på landet igen.

Fordyber mig og finder tilbage til mit overbærende, imødekommende og hjertelige jeg, der også pisser fuldstændigt af en gang imellem og synes at alle er møghamrende irriterende og lidt mere til

 

Kærlighed og lys

Miss Aros

Vil du have et los over skinnebenet ?

by // Leave a Comment

Du ved, sådan et kærligt mentalt los som får dig ud af den nedadgående spiral, du nogle gange befinder dig i ?
Måske et lidt mærkeligt spørgsmål, for de fleste af os- det er i hvert fald min erfaring – vil hellere bekræftes i, at det er synd for os eller at det er andre den er gal med. 

Men min erfaring er også, at der ikke er noget galt med andre eller med os. 

Vi ser bare verden forskelligt!

Har forskellige reaktioner, forskellige mønstre osv. 

Havde en skøn veninde, der ringede til mig i morges for lige at vende nogle udfordringer hun havde med kærlighedslivet, og hun sluttede vores samtale, med grinende at sige tak for losset over skinnebenet! 

Men hvorfor var det lige, hun havde brug for et mandagslos? 

Hun har mødt en dejlig mand, men var blevet ramt af “jeg er ikke god nok” og “han vil mig nok ikke alligevel”.

Hvorfor?

Fordi, når de havde tilbragt tid sammen, så følte hun, at der gik lang tid før hun hørte fra ham igen og udviklingen af deres forhold gik langsommere end hun var vant til, og det måtte da betyde at han ikke ville hende!

Hun havde fået hans handlinger til at betyde noget om hende!

Det er helt naturligt og menneskeligt, at vi får de ting vi oplever, til at betyde noget om os, men det er ikke særlig hensigtsmæssigt.

Så kunne man være fristet til, at ringe til de veninder som kunne give en ret i at, manden er et fjols, og ikke værd at samle på!

Og hvor står man så? 

Sådan en veninde, er jeg bare ikke!

Det ved mine veninder godt, og derfor ved de også godt, at hvis de vil have ynk, så skal de ringe andre steder hen, for her bliver der råt for usødet og med masser af kærlighed stillet spørgsmål og ens reaktioner bliver spejlet. Så kan de igen stå skarpe i sig selv og blive på egen banehalvdel !

Nemt???

Niks!

Jeg falder da også i og trænger mig ind på min kæreste banehalvdel og resultatet er, at så er jeg mindre mig og mine følelser styres af udefrakommende ting istedet for jeg selv styrer dem. 

Derfor er det så vigtigt, at vi ikke får tingene til at betyde noget om os, og bliver bedre til at stille spørgsmål, både til os selv og andre. 

Så vidt jeg ved, er der ingen af os, der kan læse den andens tanker, men jeg oplever også, at vi tror vi kan!

Vi formoder, vi ved hvorfor den anden siger og handler som de gør.

Men det gør vi i lyset af vores eget verdensbillede, vores egne regler, værdier og vaner.

Derfor er spørgsmål et genialt redskab til at komme tættere på hinanden og hinandens verdener. 

Et andet nyttigt redskab er, at se tingene fra et andet perspektiv. Et perspektiv, hvor gamle mønstre og formodninger ikke styrer showet. 

Jeg påstår ikke, det er nemt at se bagom. 

Jeg påstår bare, det er nyttigt at kunne, for at få en større forståelse for andre mennesker og derved løfte sig selv ud af den nedadgående spiral, der nogle gange kan føles som orkanens øje. 

Hvilket minder mig om de fire leveregler af Don Miquel Ruiz:

  1. Lad vær at formode noget 
  2. Vær ren i dit ord 
  3. Tag ikke noget personligt 
  4. Gør altid dit bedste 

Så kan det ikke gå helt galt med kærligheden, lykken og livet ❤❤❤

Kærlighed og lys

Miss Aros 

Har du valgt, at leve livet med slukket eller tændt lys?

by // Leave a Comment

Den er flere måneder gammel, men skulle endelig se lyset…. altså min note, jeg fandt i går.

Jeg skriver ofte noter til mig selv, fordi jeg lige får en ide, men ofte kommer de kun til noten og det er faktisk lidt ærgerligt, for jeg har så meget på hjertet.

Så kan man sige, at man glemmer det eller ikke lige tænker, det er færdigt eller en helt tredie grund, men inderst inde tror jeg på, at vi spænder ben for os selv.

Den seneste måned er det gået op for mig , gennem forskellige hints, at jeg har slukket mit eget lys eller måske rettere ikke helt har tændt for lyset 

Altså sådan på fuldt blus!!!!!!!! 

Projektør-agtigt !!!

Der, hvor det kan komme til at genere andre!!
Der, hvor jeg kan gøre mig selv endnu mere sårbar !!

Er du klar over, hvor ofte du selv slukker for lyset ?

Tør du tænde lyset og se ærligt på dig selv?
Være sårbar og mærke livet med alle facetterne ?

Det sværeste for mennesket er at turde være i livet, når det gør allermest ondt.
Det kan være utrolig svært at rumme livets kaos og ofte er det nemmere at lukke ned og ikke mærke smerten, og ubehaget
At gemme sig væk og tro at smerten forsvinder

Når vi vælger at lukke ned og ikke mærke efter,

Slukker vi ilden inden i og distancerer os, ikke kun fra os selv men også fra andre

Smerten går ikke væk, for der er kun lagt låg på indtil næste gang følelserne buldrer afsted med dig, som et godstog uden bremser 

Som Debbie Ford beskriver det så fint:

Alt, hvad du prøver at holde nede, alle dine skygger og det du tror er dårlige sider, er som badebolde. Hver eneste kvalitet du gemmer væk, er en oppustet badebold, du prøver at holde nede under vandets overflade. Når du bliver træt, distraheret eller et øjeblik er uopmærksom springer badebolden(e) op og oversprøjter ikke kun dig men alt i din nærhed. 

Når vi vælger at være åbne og rumme smerten og det eventuelle ubehag, der følger med smerten, føler vi os sårbare og disconnected

men sandheden er,

at jo mere vi tør rumme alle følelserne, jo mere connected er vi til os selv og andre.
Det er først når vi tør træde fuldt ud i lyset og tør være med det der er, at vi kan vokse og smelte sammen til en helhed.

Som en plante der ikke får lys, kan vi ikke vokse og leve livet fuldt ud

Og det er lige præcis det eneste mål, der er med livet

At lære os selv at være med det der er

At turde åbne os for lyset og bade i det

At have tillid til at vi vokser gennem læringen

At turde give sårbarheden plads for der er vi smukkest som mennesker

Næste gang du helt automatisk er ved at slukke lyset, så stil dig selv dette spørgsmål:

Hvad ville der ske, hvis jeg skruede helt op for lyset istedet for at slukke det?

Dit svar vil give dig et hint til, om du vælger og tager beslutninger på frygt eller om dine beslutninger er baseret på kærlighed.

Det er ganske umuligt at have begge dele på én gang.

Når vi vælger at lukke ned for vores eget lys, har frygten spillet ind

  • frygten for at være for meget eller for lidt
  • frygten for at få succes eller fiasko
  • frygten for at miste
  • frygten for ikke at være god nok
  • frygten for ikke at blive elsket osv.

Når vi vælger, at bade i vores eget lys er det kærligheden, der spiller ind

  • kærligheden til dig selv og troen på, at du er fantastisk som du er
  • kærligheden til andre og troen på at de vil dig det bedste
  • tillid til, at du er elsket som den du er
  • troen på, at du kan håndtere, hvad end du møder på din vej
  • tilliden til, at du har ALT det du behøver osv.

Så vælger du at leve livet med tændt eller slukket lys?

Love & light
Miss Aros