HverdagsGLÆDE

Meditation, Kærlighed & Mindful Living

  • Blog
  • Kontakt
  • Christina Aros
  • Referencer

For hvem ved, hvad sandheden er?

10.19.2017 by ChristinaAROS // Leave a Comment

For hvem ved, hvad sandheden er?

Den endegyldige sandhed, hvor kun et svar er rigtigt!

Ingen !

For der findes ikke kun én løsning, én mulighed, ét valg eller én sandhed.

Når du er villig til at se verden i dette lys, vil du også lyse! 

Når du er villig til at finde andre løsninger, tage andre valg og være åben for andre sandheder sætter du dig selv fri af gamle byrders bånd og tunge vægte.

Når du er villig til at være ét med nuet og øjeblikket, er du fri!

Fri til at være dig

Fri til at elske 

Fri til at vokse 

Fri til at nyde

Fri til at opleve 

Fri til at leve livet fuldt ud

Fri til at være fri 

❤️❤️❤️

Kærlighed og lys

Miss Aros 

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, Balance, Følelser, frihed, glæde, Indre ro, kærlighed, mindfulness, personlig gennemslagskraft Tags // elske, frihed, sandhed, valg, vokse

Ved du godt, at du ikke kan undgå opgaven?

09.25.2017 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Den sidste uges tid har mit liv ikke været lutter lagkage, men er også på nul sukker og Sara Torvallbachs 12 ugers My body is my Boss. Men nu mente jeg nu mere sådan rent humørmæssigt, da jeg sidste mandag lige var en tur i kulkælderen.

Det gør at mit overskud er meget lille og jeg vælger en velkendt strategi som hedder

Selvretfærdig

Så hvis nogen, åh Gud trøste dem, kommer på tværs af mig, hvad enten det er en bemærkning, et krav eller lignende forvandler jeg mig til et ildglødende flammehav. 

Okay,  nogle vil kalde det en ildsprydende drage, som har svært ved at lytte med kærlighed og istedet lytter med selvretfærdighed baseret på frygt!

Kan du forestille dig sådan en samtale ?

Det giver ikke sunde nærende relationer og efterlader mig hver gang med følelsen af at være en idiot, der burde vide bedre. 

Men så længe jeg træder ind i frygtens spindelvæv, så ved jeg ikke bedre.

Ikke før bagefter, hvilket giver stof til refleksion og anledning til undskyldninger overfor dem der blev brændt, men især tilgivelse af mig selv. 

Selvfølgelig siger andre nogle gange noget dybt uretfærdigt, og selvfølgelig må man reagere, men det er vigtigt at forstå, at vi hver især kan vælge at lytte med kærlighed frem for frygt baseret på fortid ! 

Og det vigtigste af ALT!

Du får altid vejledning, også selv om det ikke føles sådan!

Lad mig forklare dig, hvad jeg mener

Hele verden er dit klasseværelse og mennesker i verden er dine opgaver 

Hver gang du projicerer dine gamle fortællinger om frygt ud på andre mennesker, bliver du ved med at få den samme opgave….

Ja du kan flytte dig fra veninden, der ikke respekterer dig eller du kan flytte dig fra chefen, der altid giver dig overarbejde eller du kan flytte dig fra kæresten som prikker til dig og dine vaner

ELLER

Du kan acceptere, at det som ser ud som en ubehagelig og mega træls opgave i virkeligheden er en universel opgave, hvis formål er gøre dig mere bevidst om din frygt.

Hvis du hele tiden skubber frygten væk eller dækker frygten til med spirituel ophøjethed eller personlig udvikling så kan jeg garantere dig for, at du tiltrækker de samme episoder, mennesker og oplevelser 
DET VAR DET JEG FATTEDE I DAG.

Jeg kan ikke komme uden om opgaven men jeg kan udskyde den.

Så lige meget hvor selvretfærdig, ked af det eller sur jeg bliver, så ender jeg samme sted igen og igen indtil jeg accepterer opgaven en gang for alle og har tillid til at jeg ikke får nogle opgaver, jeg ikke kan klare !

Ja, jeg har nogle gange brokket mig over det det med, at universet giver de sværest opgaver til de dygtigste elever. Lige der behøver jeg virkelig ikke være dygtig eller klog 🤣

 Ja, sådan har jeg tænkt mange gange, men det er også gået op for mig at verden udelukkende er fuld af dygtige og kloge individer, der hver især arbejder med deres unikke opgaver.

Det er først når vi accepterer opgaverne i nuet og rummer og respekterer vores følelser, mens vi ser alt med kærlighedens linse og har tillid til at universet, energien,  englene, skaberen eller hvad du tror på…. er med os hele vejen….. 

Da jeg reflekterede over det, jeg i går aftes ville have kaldt ugen fra helvede men som i dag hjælper mig til at forstå, at jeg stadig hænger fast i en gammel frygt for at blive ensom og forladt, forstod jeg at min opgave er at have tillid til (helt ind på celleplan), at jeg er støttet og elsket og så skal jeg være mere bevidst om at lytte med kærlighed ….

Både til mig selv og til andre ❤️

For når der er kærlighed tilstede er der ikke plads til frygten 

Kærlighed og lys

Miss Aros 

“”

Share:

  • Tweet

Kategorier // Accept, autenticitet, Balance, Følelser, frihed, Indre ro, Law of attraction, Mindflowness, personlig gennemslagskraft, Selvkærlighed, skygger, Taknemmelighed Tags // frygt, nul sukker, Sara torvallbach, selvretfærdig, universet

Kan du ikke dæmpe dig og slappe lidt af?

08.30.2017 by ChristinaAROS // 8 Comments

Hvad har nye sneakers egentligt at gøre med en livslang skyggeside?

…… jamen det er da meget praktisk, sagde hun, for så kan man altid høre….

Længere nåede hun ikke, men stoppede talestrømmen, kiggede på mig og fortsatte så… 

nå nej, man kan jo altid høre dig.

Jeg stod i en butik, foran en super sød ung pige, jeg kender fra dengang, jeg spillede fodbold og de unge piger fnisede, hver gang jeg skrev holdkort. For jeg var jo meget ældre end dem.

Jeg stod der med mine nye sneakers, der stadig havde alarm på, hvilket jo helt naturligt giver en del bevægelsesfrihed og larm, når man går ud og ind af butikker.

Og det var den larm hun var i gang med at hentyde til, da kommentaren om, at man alligevel altid kunne høre mig. 

Ja, den kommentar tror jeg, at jeg har hørt mindst en million gange i mit liv.

Selvfølgelig i forskellige versioner, hvilket jeg reflekterede over på vej hjem i bilen.

F.eks mente min musiklærer på seminariet i 90’erne, at jeg havde en skærebrænderstemme.

Eller da en tidligere leder til en ny ansættelsessamtale spurgte om, jeg ikke var et tågehorn!

Eller for ganske nyligt til en fest, hvor jeg var meget stille men i 5 min. pjattede og grinede, og værten bad mig om at slappe lidt af.

Eller når jeg møder mennesker der ikke kan genkende mig visuelt, siger de altid:

Jeg kunne genkende dig på stemmen.

Jeg har så længe, jeg kan huske det fået at vide, at jeg taler meget højt og er ofte blevet tysset på.

Jeg hader, når andre tysser på mig, og jeg bliver ked af det, når andre beder mig slappe lidt af og lade være med at fylde.

For ja, jeg er sådan en der har en høj vokal og den kan til tider blive skinger.

Jeg er også sådan en, der hæver stemmen når jeg er engageret eller frustreret.

Jeg er også sådan en der griner meget og meget højt.

Og så 

Er jeg også sådan en der kan være enormt stille og koncenteret, hvilket gør at andre tror at jeg er sur.

Og alt det tænkte jeg på vej hjem i bilen, for hvor har det egentlig hæmmet mig og spændt ben for mig,- både privat og businessmæssigt.

Jeg har tidligere holdt mig tilbage, af frygt for at få andres dom,

Jeg har ladet mit lys skinne på andre men glemt mig selv, af frygt for at være for meget.

Den selvsamme frygt har gjort, at jeg ikke ville være til besvær og derfor aldrig bad andre om noget.

Jeg holdt op med at synge, fordi jeg ikke kunne lide min stemme.

Jeg ville hellere være for lidt end for meget !


Men hvor er det også bare en GAVE 

Det er fantastisk at have en høj stemme, når jeg holder foredrag og mikrofonen ikke virker øh. Eller der slet ikke er en mikrofon.  Man kan altid høre, hvad jeg siger. 

Også ret effektivt, hvis jeg en dag skulle blive væk 🤣

Det er også fantastisk, at det at holde mig tilbage har sparet mig fra mange lede bemærkninger og haters.

Jeg er også taknemmelig over min stemme er sådan en, der er ret behagelig og super god til hypnose og meditation.

Så jeg fik noget af en AHA oplevelse i dag,  bare fordi jeg skulle have en alarm af mine sneakers. 

Ja, jeg er også sådan en der en sjælden gang køber praktisk. Mine fødder elsker mig for det. ❤️

Men praktiske sko eller ej, så larmer de allesammen i farver, i udseende, i bling og glimmer, i højde og alt muligt andet.

For lige der, har jeg tilladt mig selv at fylde MAX 

Med åbenbaringen følger accepten, i hvert fald for mig.

Accepten og omfavnelsen af 

  • Min stemmes lydniveau
  • Mit engagement
  • Mit grin og høje latter

Og hvordan skal jeg så gøre det?

Jeg skal lave flere videoer

Jeg skal i gang med at synge igen 

Jeg skal grine endnu mere og endnu højere HAHAHAHA

og har andre brug for at fortælle mig at jeg fylder og at jeg skal slappe af, så er det okay.

Jeg ved jo godt, at vi bare spejler vores egne kvaliteter i andre.

Både dem der begrænser os og dem der støtter os.

Vi kan ikke se noget i andre, vi ikke selv har. Lige meget om vi bliver dybt irriteret eller dybt fascineret handler det altid om os selv 

Så jo mere jeg omfavner min skygge, jo mere ubetydelig er andres tysseri og lyseslukning ❤️ og jo mere kan jeg rumme mig selv og min stemme, og have balance i at fylde for meget og fylde for lidt 😍

Og hvem ved

Måske bliver mine sko lidt mere kedelige
NOOOOOOOOT 😂

Men måske skifter jeg til grå snørebånd ❤️


Kærlighed og lys

Christina Aros 

Share:

  • Tweet

Kategorier // Accept, autenticitet, Balance, Følelser, frihed, glæde, Indre ro, Selvkærlighed, skygger Tags // skygger skyggesider accept sneakers

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • Next Page »
  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Instagram
  • Linkedin
  • Pinterest
  • Twitter
  • YouTube

Copyright © 2019 · Modern Studio Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in