HverdagsGLÆDE

Glæde, Kærlighed & Mindful Living

  • Blog
  • HverdagsGLÆDE og KÆRLIGHED
  • Bøger og produkter
  • Referencer
  • Kontakt
  • Christina Aros

Skal vi tale om alt det svære

11.20.2021 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Skal vi tale om alt det svære ?

Skal vi tale om følelser ?

Skal vi være sårbare ?

Skal vi vise alle sider af livet ?

Altså jeg er ikke i tvivl, men møder stadig mange som mener at “alt sådan noget” taler man om derhjemme og da slet ikke på arbejde.

Det er fair nok.

Men har du overvejet, at det er som at skulle holde på en hemmelighed hele tiden?

Jeg siger ikke, du skal krænge din sjæl ud på storskærmen nede på stadion eller du skal skrive lange blogs eller få kollegaerne til at tude sammen med dig ….

Det er ikke for alle.

Men du skal turde være ærlig overfor dig selv og andre. Du skal turde tale om det, også udenfor hjemmet, for måske kan du inspirere andre til også at lette hjerte, måske kan de hjælpe dig med input, du ikke har tænkt på før eller noget helt tredie (ja jeg er så gammel, jeg staver med ie og får fejl hver gang).

At turde være autentisk handler om, at turde være hele dig, både der hvor det smerter og der hvor det bobler og alt det ind imellem.

Jeg har grædt……

Mange tårer i mit 50 år lange liv. 

Jeg har haft depression

Jeg har haft stress

Jeg har hadet min krop og mit udseende

Jeg har haft spiseforstyrrelse 

Jeg har skulle være den bedste og præstere mest 

Jeg har været ensom

Jeg har været fattig – virkelig fattig med to børn

Jeg har kæmpet for mine drømme

Jeg har fejlet 

Jeg har rejst mig 

Og 

Jeg er faldet igen og rejst mig igen… 

Jeg har endevendt mit indre og arbejdet i dyden med mine skyggesider

Jeg har tilgivet og rummet 

Jeg har lært at meditere og dyrke yoga 

Jeg har lært at elske mit eget selskab

Jeg har lært at være blid og blød med mig selv 

Jeg har lært at elske mig selv

Jeg har lært at stole på, der er en mening med alt 

DET ER HVAD DET ER ♥️

Og alligevel kunne jeg mærke angstens mørke hånd ruske lidt i mig, da jeg for et par måneder siden måtte bukke under for en sorg, der det sidste år har sneget sig ind på mig. 

Det er selvfølgelig ikke udelukkende sorgen, men mange faktorer der spiller ind. 

Det er ALDRIG kun en ting…

Men det er en ting, der vælter læsset og så fokuserer vi ofte på det….

Men det er aldrig kun en ting !

Men hele den weekend mærkede jeg sorgen fylde mine øjne med vand og trætte min krop.

Og jeg lyttede

Trak mig tilbage

Så Netflix serie og sumpede

Og så lavede jeg yin yoga 

En tur ved vandet ville også have været guld værd, men det orkede jeg simpelthen ikke. 

Og det accepterer jeg 

Fuldt ud ♥️♥️♥️

Om mandagen tog jeg fat i min chef og fik en akut tid ved en erhvervspsykolog.

For vi skal turde være sårbare og bede om hjælp.

Få af samtalerne handler om sorgen for den er bare udløseren på de andre ting…

Det er aldrig kun en ting 😊

Og det er skide hårdt at vende blikket på mig selv igen og granske mønstre, vaner, fortid, nutid for jeg -ved -ikke -hvilken -gang i løbet af de sidste 16 år.

Arghmen fatter du da så langsomt, Christina?

Næhhhh, det er bare sådan med vores mønstre, at de kan dukke op igen på et dybere plan, fordi du nu er klar til ny læring.
Og livet er vel egentlig en eller anden finurlig vej af læringen.

hvis vi tør mærke os selv og også tale om alt det svære

Kærlighed og lys

Christina ♥️



Share:

  • Tweet

Kategorier // Uncategorized Tags // accept, kærlighed, livet, selvkærlighed

Hvor svært kan det være at tage hensyn og udvise betænksomhed?

08.15.2018 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Er det egentligt muligt, at tage hensyn til andre uden at miste sig selv til dørmåtten?

Er det egentligt muligt, at udvise betænksomhed overfor andre uden at dræne sig selv?

Okay, jeg forstår snakken om at slippe hensynsbetændelse, overdrevet egoisme og at sige Fuck Flinkeskolen og slippe pleasergenet – har jo faktisk selv skrevet en bog og holdt utallige foredrag om emnet.

Men der er ganske enkelt aldrig nogensinde nogen der har hørt mig sige, man ikke skal tage hensyn til andre eller at man ikke skal være venlig overfor andre.

Vi lever, efter min opfattelse i en verden, hvor lige præcis venlighed, kærlighed til hinanden, betænksomhed og hensyntagen skal have lov til at sprede sig som ringe i vandet.

BARE DU HUSKER DIG SELV 

Men jeg må åbenbart være en gammel sur madamme der tror, at når jeg viser kærlighed, tager hensyn og behandler andre pænt, så gør de det også.

Kan afsløre at sådan foregår det ikke helt i den virkelige verden. HA HA

Men nu skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg sidder med en undren og et stænk af surt opstød. – ja, det har du nok ikke lige hørt fra mig før, fordi jeg altid tænker, hvorfor er det jeg bliver irriteret, hvor er det min egen skygge er osv. osv. osv……

Men er jeg faktisk træt…… helt ind i marven, for

jeg bor i lejlighed,- en dejlig en faktisk og faktisk også i et dejligt kvarter. En villavej i Odense, hvor der ikke er så meget postyr eller så mange biler.

LIGE MIN SMAG.

Men der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad H* til.

Eller der er i hvert fald noget der har ændret sig på de 2 år, jeg har boet her eller også er jeg bare blevet mere sensitiv.

Okay, her er lydt,- det er trods alt en gammel bygning fra 1890, men jeg undrer mig over, hvad det er der får folk til at trampe rundt i sko midt om natten, hver nat?

Hele dagen lyder det som om overboen flytter rundt på møbler og laver high impact aerobic fra 90’erne.

Gad vide om overboen nogensinde sover 🙂

 

Hvad er det, der får folk til at dytte kraftigt på alle tider af døgnet for at få kontakt til den de skal hente?

Hvad er det der gør, at folk parkerer på begge sider af den lille vej, så ingen kan komme forbi eller komme ud?

Hvad er det der gør, at folk lader den tunge hoveddør smække, når det tager cirka 5 sekunder at lukke den, så hele opgangen ikke ryster?

Forleden snakkede jeg med min nabo, som ikke længere gad lukke hoveddøren pænt fordi alle andre smækkede døren.

Jeg må simpelthen også være en gammel naiv madamme, for jeg lukker troligt døren og tænker

En dag,

En skønne dag smitter ” hensyntagen”  af på andre.

Vi bor trods alt kun 5 i opgangen og 3 inde i den anden opgang,- altså der hvor overboen bor 🙂

Og jeg er selvfølgelig helligere end hellig…………

For jeg går meget forsigtigt i min lejlighed fordi her er så lydt, men er ganske sikker på at underboen også oplever det, som om jeg tramper eller flytter rundt på møblerne.

Så måske er jeg bare slet ikke skabt til at bo i lejlighed og i hvert fald ikke en uden altan og absolut ikke et sted, der er så lydt, så nu flytter jeg på landet igen.

Fordyber mig og finder tilbage til mit overbærende, imødekommende og hjertelige jeg, der også pisser fuldstændigt af en gang imellem og synes at alle er møghamrende irriterende og lidt mere til

 

Kærlighed og lys

Miss Aros

Share:

  • Tweet

Kategorier // Blog posts, energi, Følelser, Indre ro, skygger Tags // biler, egoisme, hensyn, kærlighed, nabo, skygge, skygger, venlighed

Noget om ubetinget kærlighed, parforhold og skygger

12.09.2017 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Morgentanken

Betingelsesløs kærlighed er kærlighed der gives uden at forvente at få noget retur.

Betingelsesløs kærlighed sætter ikke rammer op.

Betingelsesløs kærlighed elsker og giver kærlighed selvom det er svært.

Betingelsesløs kærlighed gives uden regnestykke.

Betingelsesløs kærlighed mestre at elske trods uenigheder og forskellighed.

Kærligheden bliver en valuta vi forhandler med

For de fleste af os er ubetinget kærlighed svært, for vi kræver at den anden skal være på en bestemt måde eller gøre tingene på en bestemt måde før vi elsker dem eller før vi føler os elsket.

Men det handler ikke om dem men dig selv.

Din partner spejler uelskede dele af dig selv.

Så hver gang du fortæller din partner eller andre, at de ikke gør tingene på den rigtige måde eller du påpeger deres problemer eller mangler, så handler det faktisk om de egenskaber du ikke bryder dig om hos dig selv.

Ja den er god nok.

Realiteten er, at vi indeholder de samme kvaliteter som vi ikke bryder os om hos andre.

Vi er alle, i hvertfald en gang imellem, dovne.

Vi har alle et skiftende humør.

Vi har alle udfordrende tider, hvor overskuddet er ikke eksisterende.

Vi overdriver alle af og til for at få en ønsket reaktion fra et andet menneske.

Vi lover ting vi ikke husker eller ikke kan holde.

Vi siger alle nogle ting der kan såre et andet menneske.

Vi tager alle fejl eller misforstår en andens intentioner eller kommunikation.

Når du frastødes af kvaliteter hos din partner eller for den sags skyld et andet menneske, er det ganske simpelt kvaliteter du ikke kan eller har accepteret hos dig selv.Når du bliver irriteret og beskylder din partner for at være på en bestemt måde, så fornægter du, at du også har disse egenskaber i dig.

Kort sagt nægter du at elske den del af dig selv og derfor frastødes du, når du oplever disse dele reflekteret i andre.

Så hvad der sker i dit ydre liv er et direkte resultat af hvad der sker i dit indre liv

Du har altid poweren til at skabe et lykkeligt liv, og du har også poweren til at skabe et ulykkeligt liv.

Den forfremmelse, det vægttab, det marathonløb eller den succes du har opnået kommer af din power til at skabe

Fra samme sted kommer dine skænderier i parforhold, følelser af fiasko, konstante uenigheder eller stagnation.

Men det sker ofte pga. ubevidst mønstre. Den hurtigste måde at se, hvad du ubevidst er committed til, er at se på de gentagne mønstre i dit liv.

Måske ønsker du desperat ro og harmoni i dit parforhold, men hvis alle de parforhold du har været i er fyldt med skænderier, tristhed eller ubalance, ja så har du fundet dit spor!

Du er ubevist committed til at skabe drama.

Fordi du har frygt

Alle, hver og en, går vi ind i et parforhold med to modsatrettede former for frygt.

Frygten for at blive alene

Frygten for at den anden kommer for tæt på

Det er okay, hvis du tænker du ikke har frygt eller kun har den ene, men hver og en har vi dem begge.

Det er frygten der bliver udløst når parforholdet bliver mere seriøst.

Jo tættere og mere intimt parforholdet er, jo mere er der på spil og jo større er risikoen.

Du bliver bange for at miste den anden og du bliver bange for at miste din uafhængighed og individualitet- din frihed

Så derfor gør din underbevidsthed det bedste den kan for at beskytte dig.

Du trækker dig væk

Eller

Du begynder at klistre til din kæreste (uhh den kender jeg såååå godt)

Eller

Du begynder at kritisere din kæreste

eller

Du hører din kærestes ord som en konstant kritik af dig( hvilket bare er en anden måde at sørge for at han eller hun ikke kommer for tæt på).

Hvis du oplever at blive forelsket for derefter at føle dig svigter, er der ret gode chancer for, at du endnu ikke har fundet ud af at balancere dine to modsatrettede frygt.

Så her er nøglen til den kærlighed du har brug for, hvad enten du er single eller i et parforhold

Vores ubevidste mønstre er som sagt det som gør at vi placerer os selv på problemernes p-plads.

Når vi ikke forstår den VIRKELIGE årsag bag vores smerte, er det aaaaalt for nemt at pege fingre af andre og tænke at det er andres skyld og fejl eller at parforholdet er forkert og du skal videre.

Men at bebrejde din kæreste eller andre årsager i dit liv, gør at dine problemer i parforholdet eller med at få et parforhold flyttes udenfor dig i stedet for at finde den virkelige årsag .

Og med mindre du tør stå ansigt til ansigt med dine indre årsager og løse dem eller kort og godt accepterer dine skyggesider og årsagen til dine skygger, så garanterer jeg at disse problemer fortsætter i dette parforhold, det næste eller det næste eller det næste.

Sådan er det med vores skygger

De bliver ved med at kontrollere os ubevidst indtil de får lys, kærlighed og accept.

Så nøglen er at du skal i dybden med dine skygger og finde dine ubevidste mønstre skabt af frygt.

Hemmeligheden ved et stærkt og vellykket parforhold er

  • Intimitet og nej ikke kun den fysiske selvom den også er fantastisk. Stærke og lykkelige par kender vigtigheden af at være intime på et dybt følelsesmæssigt og spirituelt plan.
  • Selvkærlighed. Jo mere dit indre er fyldt op med kærlighed, jo mere kærlighed kan du give og modtage. Elsker du ikke dig selv er det ofte svært at forstå hvordan en kæreste kan elske dig så meget. Selvkærlighed er også at fylde sig selv op, så kærligheden fra kæresten er det der gør, du skvulper over istedet for at det er det som sikrer den værste tørke.
  • Evnen til at ændre det negative mønster der holder parforholdet nede og i værste fald ender med et brud. At være i stand til at “vågne op” ved at erkende og give slip på dine mønstre, så parforholdet kan finde en anden retning og kærligheden igen kan blomstre.
  • At nyde hinandens selskab og acceptere din kæreste som han/ hun nu er – istedet for at prøve at fixe vedkommende. Som du læste tidligere er din partner dit spejl, så hvis der skal fixes, så start med dig selv.

Hver gang jeg taler om skygger plejer jeg altid at sige

Hver gang du irriteres, græmmes, hader noget hos et andet menneske og tænker “sådan er jeg ikke”, “jeg ville aldrig gøre sådan”, “godt jeg ikke er sådan en” eller noget lignende så kan jeg garanterer dig, at du har det samme i dig

Måske kommer det ikke ud på samme måde men det handler ikke om handlingen men kvaliteten

Så spørg dig selv

Hvilken slags menneske kunne gøre det?

Hvis nu din kæreste har gjort noget som pisser dig fuldstændig af, får dig op i det røde felt så meget at det giver dig lyst til at gå fra ham/hende, og du VIRKELIG irriteres og tænker du aldrig ville gøre sådan, så se bort fra handlingen og find egenskaben.

Doven, nærig, dum, klodset, ulækker, uansvarlig, useriøs, egoistisk, dominerende, spirituel, struktureret, ustruktureret, kontrollerende, jaloux, for meget, for lidt osv.

Måske ville du aldrig handle på samme måde i samme situation.

Måske ville du gøre tingene på en anden måde.

Men jeg kan med garanti sige, at hver gang vi irriteres af et andet menneske, på det følelsesmæssige plan, er det fordi de reflekterer en menneskelig egenskab tilbage som vi endnu ikke selv har accepteret vi har og som ubevidst kontrollerer os.

Eks. I mit ungdomsliv fik jeg at vide, jeg var nærig, når jeg var med veninderne i byen, hvilket jeg ikke ønskede at være, så jeg er blevet helt vildt givende og gavmild og giver gerne mine ting, min tid, min energi, min omsorg og min sidste krone væk til andre.

Det er der ikke balance i og jeg trigges derfor at nærige mennesker eller mennesker der ødsler deres penge væk på materielle ting.

Men det handler ikke om dem men om min egen indre ubalance.

Selvfølgelig er jeg også nærig og selvfølgelig ødsler jeg også penge væk på materielle ting, jeg tror gør mig gladere!

Men en ting er erkendelse, en anden ting er at acceptere det og integrere det, så der igen kommer balance og sundhed i mønstrene således jeg selv kan kontrollere, hvornår jeg vil være nærig og sparsom med mine penge, min tid, min energi, og hvornår jeg vil ødsle mine penge, min tid og min energi væk.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg arbejder ihærdigt med at holde min energi hjemme og bruge min tid på mig selv, hvilket er udfordrende fordi jeg så gerne vil give til andre.

Så jeg skal altså arbejde mere med at turde være nærig og turde stå ved det.

Sådanne mønstre slæber vi alle med ind i vores kærlighedsrelationer, og er vi ikke bevidste om dem dræber vi kærligheden inden i os selv og til vores kæreste.

Og derfor startede jeg morgentanken med ubetinget kærlighed fordi jeg øver mig ihærdigt på at acceptere alle sider af mig selv og ved at livet bliver meget sjovere, lettere og kærlighedsfyldt.

Glædelig decemberdag til dig og kærligheden

Miss Aros

Share:

  • Tweet

Kategorier // Accept, autenticitet, Balance, Følelser, glæde, kærlighed, Selvkærlighed, skygger Tags // kærlighed, parforhold, skygger

  • 1
  • 2
  • 3
  • …
  • 6
  • Next Page »
  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Twitter
  • YouTube

Copyright © 2025 · Modern Studio Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in