Skal vi tale om alt det svære ?
Skal vi tale om følelser ?
Skal vi være sårbare ?
Skal vi vise alle sider af livet ?
Altså jeg er ikke i tvivl, men møder stadig mange som mener at “alt sådan noget” taler man om derhjemme og da slet ikke på arbejde.
Det er fair nok.
Men har du overvejet, at det er som at skulle holde på en hemmelighed hele tiden?
Jeg siger ikke, du skal krænge din sjæl ud på storskærmen nede på stadion eller du skal skrive lange blogs eller få kollegaerne til at tude sammen med dig ….
Det er ikke for alle.
Men du skal turde være ærlig overfor dig selv og andre. Du skal turde tale om det, også udenfor hjemmet, for måske kan du inspirere andre til også at lette hjerte, måske kan de hjælpe dig med input, du ikke har tænkt på før eller noget helt tredie (ja jeg er så gammel, jeg staver med ie og får fejl hver gang).
At turde være autentisk handler om, at turde være hele dig, både der hvor det smerter og der hvor det bobler og alt det ind imellem.
Jeg har grædt……
Mange tårer i mit 50 år lange liv.
Jeg har haft depression
Jeg har haft stress
Jeg har hadet min krop og mit udseende
Jeg har haft spiseforstyrrelse
Jeg har skulle være den bedste og præstere mest
Jeg har været ensom
Jeg har været fattig – virkelig fattig med to børn
Jeg har kæmpet for mine drømme
Jeg har fejlet
Jeg har rejst mig
Og
Jeg er faldet igen og rejst mig igen…
Jeg har endevendt mit indre og arbejdet i dyden med mine skyggesider
Jeg har tilgivet og rummet
Jeg har lært at meditere og dyrke yoga
Jeg har lært at elske mit eget selskab
Jeg har lært at være blid og blød med mig selv
Jeg har lært at elske mig selv
Jeg har lært at stole på, der er en mening med alt
DET ER HVAD DET ER ♥️
Og alligevel kunne jeg mærke angstens mørke hånd ruske lidt i mig, da jeg for et par måneder siden måtte bukke under for en sorg, der det sidste år har sneget sig ind på mig.
Det er selvfølgelig ikke udelukkende sorgen, men mange faktorer der spiller ind.
Det er ALDRIG kun en ting…
Men det er en ting, der vælter læsset og så fokuserer vi ofte på det….
Men det er aldrig kun en ting !
Men hele den weekend mærkede jeg sorgen fylde mine øjne med vand og trætte min krop.
Og jeg lyttede
Trak mig tilbage
Så Netflix serie og sumpede
Og så lavede jeg yin yoga
En tur ved vandet ville også have været guld værd, men det orkede jeg simpelthen ikke.
Og det accepterer jeg
Fuldt ud ♥️♥️♥️
Om mandagen tog jeg fat i min chef og fik en akut tid ved en erhvervspsykolog.
For vi skal turde være sårbare og bede om hjælp.
Få af samtalerne handler om sorgen for den er bare udløseren på de andre ting…
Det er aldrig kun en ting 😊
Og det er skide hårdt at vende blikket på mig selv igen og granske mønstre, vaner, fortid, nutid for jeg -ved -ikke -hvilken -gang i løbet af de sidste 16 år.
Arghmen fatter du da så langsomt, Christina?
Næhhhh, det er bare sådan med vores mønstre, at de kan dukke op igen på et dybere plan, fordi du nu er klar til ny læring.
Og livet er vel egentlig en eller anden finurlig vej af læringen.
hvis vi tør mærke os selv og også tale om alt det svære
Kærlighed og lys
Christina ♥️