Er du surferen, svømmeren eller dykkeren ?

Jeg er i øjeblikket ved at læse bogen BROKEN OPEN, som har fået mig til endnu en gang at reflektere over livet. 
Bogen handler om at turde være med alt der er i livet, også de svære ting. Og den handler om at turde være sårbar, åbne vores hjerte for ellers misser vi de chancer livet tilbyder os ❤️

Og i går aftes da jeg læste endnu et kapitel slog det mig, at der findes tre måder at leve livet på.

Altså der findes helt sikker masser af andre måder at leve livet på, men nu kom de her tre typer til mig, og måske kan du genkende dig selv i dem !

SURFEREN, der ligger i overfladen og skubber følelserne og dårlige oplevelser ned under overfladen.

Surferen er også den type, der som en guldsmed skøjter rundt på overfladen og pudser facaden af, for ingen skal se hvem han eller hun er, for så bliver surferen usikker på sit eget værd og har svært ved at holde balancen.

Surferen søger hele tiden medvind for ikke at vælte omkuld.

SVØMMEREN, der ligger halvt i overfladen og halvt nede i vandet. 

Svømmeren er den type, der følger strømmen for det er for hårdt at kæmpe mod strømmen.

Af og til bliver svømmeren fanget af understrømmen og må tage bestik af situation, se sit eget spejlbillede i overfladen og granske sin sjæl. 

Svømmeren er også den typer, der føler at han eller hun er ved at drukne, hvis strømmen er for stærk og holder krampagtigt fast i ikke at dykke for langt ned under overfladen. 

DYKKEREN, går dybt ned under overfladen.

Dykkeren er den type, der tør gå langt ned i dybet for han eller hun ved, at det er nede i dybet at læringen (guldet) findes.

Frygten for mørket lurer men dykkeren har også indset af det kun er på overfladen at dybet ser mørkt ud, for når dykkeren bevæger sig ned under overfladen og tør se sin frygt i øjnene, opdager dykkeren at lyset hele tiden følger med.

Så lige meget, hvad der skal undersøges dybt nede så ved dykkeren, at når han/hun er nået derned, så er der kun balance, lethed og indre ro.
Jeg tror på, at vi som mennesker skal turde vise mere af os selv til andre. Vise vores sårbare sider og stå ved, når vi synes livet er mere lort end lagkage. 

Hvor ofte har du mon sagt, lige som jeg en gang gjorde:

Jeg har det fint!

Når du i virkeligheden har det af H til…
Hvorfor ikke bare rumme alle livets sider?
Ofte gør vi det ikke, fordi vi har lært at være høflige, tænke positivt, og hvad vi fokuserer på, får vi mere af.

Alt det, er jeg helt enig i!!!

Men…..

Hvis vi ikke tør stå ved vores følelser og øv-oplevelser, lever vi, som surferen, livet på overfladen.

Når vi tillader os selv at rumme alle sider af os selv, også øv-oplevelserne som minder os om at livet ikke altid er et glansbillede, giver vi også rum til at andre kan dele deres smerte.

Når vi rummer os selv fuldt ud, kan vi inspirere hinanden.

Og det……

Det tror jeg på, vi vokser af hver især. 
Jeg siger ikke, vi skal dvæle ved og boltre os i elendigheder og beklagelser. 

Men jeg siger, at vi skal turde stå ved ALT hvad vi rummer, oplever og fyldes af, for når vi trykker det ned under overfladen bliver det ved med at være der som en lurende haj, der angriber når du er uopmærksom. 

Når vi får luft for det, accepterer det og tør stå ved det, kan vi leve livet med meget mere glæde, kærlighed og personlig succes .

Som en af mine yndlingsforfattere twittede forleden.

Suffering, when accepted, does not hurt

Paulo Coelho 

Kærlighed og lys

Miss Aros