HverdagsGLÆDE

Glæde, Kærlighed & Mindful Living

  • Blog
  • HverdagsGLÆDE og KÆRLIGHED
  • Bøger og produkter
  • Referencer
  • Kontakt
  • Christina Aros

Hører du til de 2 % ellers får du to effektive måder til at komme blandt de 2 %

01.20.2023 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Inden du læser videre, så svar ærligt på spørgsmålet,- også selv om du ikke ved, hvad de 2 % er.

Svarede du klart JA, jeg hører da til de 2 %

Svarede du klart NEJ, jeg hører IKKE til de 2 %

Svarede du tøvende eller måske, fordi du gerne vil vide, hvad de 2 % er inden du svarer?

For en del år siden var jeg på kursus med T. Harv Eker som holder “The Millionaire Mind intensive” og han sagde meget passende.

Den måde du gør en ting på, er den måde du gør alting på

Og han har så evig ret.

Dette er blevet et mantra for mig, for det er vitterlig rigtigt. Når jeg kigger på, hvordan jeg ofte får den ene ide efter den anden, står det klokkeklart foran i gruset, at det er årsagen til at jeg ikke altid holder snuden i sporet, når jeg laver noget.

Sådan er det f.eks når jeg gør rent.

Eller når jeg laver mad.

Jeg har tusinde ting i gang hele tiden.

Så jeg øver mig på EN ting af gange.

Så den måde du har svaret på ovenstående spørgsmål er højst sandsynligt den måde du håndterer mange andre ting i din verden.

Jeg er sikker på, at du giver mig ret, når du kigger ærligt på dit liv.

Så hvad svarer du? Hører du til de 2 % eller ej.

De 2 % der når i mål med deres drømme og visioner, nytårsfortsætter, slankekure, rygestop, osv osv.

Vi er i starten af januar og på nuværende tidspunkt er der 2 %, der stadig er i gang med at forfølge deres drømme og deres mål eller deres nytårsfortsætter.

Mens 98% er tilbage i komfortzonen og de vante mønstre.

HVORFOR?

Ja det er der to årsager til.

Du får dem her, så du får en større chance for at nå dine mål, og drømme…

For det første er mange nytårsfortsætter og mål skabt af hovedet og hvad du og jeg burde opnå, have, gøre, være osv.

  • En forestilling om, at når bare vi opnår det her, så er vi lykkeligere.
  • En forestilling som driver os til at lade os styre af hovedet  i stedet for hjertet.

Så vi sætter mål op som vi rent logisk og rationelt synes kunne være smarte at opnår, og ikke det vi reelt kan mærke inden i.

Læste du min egen historie om hvordan jeg blev drevet af prestige og det ydre glansbillede

For det andet handler det om kontrol.

Ja altså ikke kontrol på den der strenge måde, hvor du banker dig selv oven i hovedet, hvis du ikke opnår dit mål.

Men kontrol på den der blide, medfølende og udviklende måde.

En af de største årsager til, at vi ikke når vores mål er, fordi vi først tjekker op året efter om vi har nået målet. Vi er ikke i kontakt med vores vison og mål andet end når vi laver det, og når vi kigger tilbage.

Så modellen ser lidt sådan her ud:

Jeg laver et mål i mit hovedet => jeg siger det måske højt for at holde mig selv ansvarlig =>jeg starter op og det går godt => hov nu er det nytår igen, og jeg har ikke nået mit mål => okay, de andre har nok glemt det, så jeg glemmer det ELLER okay, de andre husker mit mål, så jeg laver det igen.

Kender du det ?

Eller sker det kun hos mig.

Jeg har fundet ud af, at når jeg laver målsætninger og visioner, hvor mit allerinderste er med mig, dvs. mine følelser er helt i kontakt med målet og når jeg så måler mine resultater hver dag, hver uge, en gang om måneden eller i kvartalet, så er det meget nemmere at få de resultater jeg ønsker mig.

Så her får du to effektive måder at komme blandt de 2 % der har succes med deres visioner og mål.

1.

Lav mål og visioner fra dit inderste og ikke efter dit hovede, hvad du burde og hvad der ser smartest ud. 

Ingen kan tænke sig til dagen i morgen.

Vi kan have en forestilling, men den bliver alligevel aldrig lige præcis sådan. Så du kan have en tanke om, hvad der er smartest, du kan prøve at regne den ud, men i bund og grund kan ingen af os kontrollere outcome 100%

  • Jeg har mødt så mange mennesker, der levede deres liv for at få ekstern anerkendelse (been there, done that).
  • Jeg har mødt så mange mennesker, der satte mål efter hvad de troede de burde og skulle (for at få ekstern anerkendelse)

Og alle endte de med frustration og manglende glæde og energi.

så følg først og fremmest dit hjerte og dig selv.

2.

Følg op på dit mål. Hvordan er det gået denne uge, i dag, denne måned, og hvad kan du gøre eller forbedre for at nå dit mål.

Jeg siger ikke, at det er nemt alene, så find en du kan forpligte dig overfor. De fleste af os, har nemmere ved at nå i mål, når vi har lavet aftaler med andre end os selv. Fjollet men ikke desto mindre sandt.

I vores bestræbelser på at nå i mål, er det så nemt at glemme at stoppe op reflektere over det vi allerede har opnået, hvad der skal justeres og hvad der ikke virker.

Om det er et sundere liv, et nyt job, et bedre parforhold osv. er det altid en god ide regelmæssigt at stoppe op og spørge sig selv eller hinanden, hvad virker, hvad virker ikke og hvordan kan det komme til at virke igen?

MAKE YOUR DREAMS COME TRUE og vær ikke ham eller hende der sætter samme mål til næste år

Love & Light

Miss Aros

Share:

  • Tweet

Kategorier // Balance, drømme, mål, succes Tags // drømme, mål, succes

Så giv dog slip!!

12.31.2016 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Giv nu bare slip …..

På alle nytårsfortsætter og mål, du kan komme i tanke om for 2017, og start året fuldstændig fri for byrder og gøremål!

Hvad snakker du om Christina?
Alle såkaldte eksperter siger jo, at jeg skal sætte mål for ellers når jeg ingen vegne.

Ja, det gør de og jeg er rygende uenig!

Og jeg fortæller dig gerne hvorfor.

IGEN

For et af mine mest læste blogindlæg (som du kan læse her) 
giver dig svaret på, hvorfor jeg IKKE er fortaler for nytårsfortsætter og mål.

Hvis du har været nyhedsbrevslæser hos mig i flere år, vil du også vide, at jeg hvert år har opfordret dig til at gøre status over dine første gange i det forgangne år, for, i vores ofte travle hverdag, er vi tilbøjelige til at lægge mærke til ALT det vi ikke når, og glemmer at lægge mærke til ALT det vi rent faktisk når og opnår. Så at stoppe op og værdsætte dig selv i stedet for hele tiden at jage nye mål.

Men i år er min opfordring lidt anderledes til dig – og du bestemmer jo helt selv, om du vil være med på holdet eller ej 🙂

GIV SLIP!!!!

Giv slip på bare en ting, du ikke længere ønsker dig. En betydningsfuld ting, som fylder i dit liv.

Giv slip på en vane, et mønster, et projekt, en bekendt, et skænderi, din fortid, dit ego……WHAT EVER

Lad det blive i 2016 og start 2017 uden dette.

HVORDAN??

Når vi holder fast i gamle mønstre, vaner, halvlunkne bekendtskaber, fortiden eller vores egos behov for at vise sig eller have ret, så bruger vi energi og plads som kunne have givet fornyelse.

Og lige som vi skal gøre rent og lufte ud i vores bolig, således også i vores kroppe, tanker, følelser og indre liv.
Så min opfordring denne sidste dag i 2016 er at lufte godt og grundigt ud, give slip på alle dine (eller i hvert fald en)

jeg burde
jeg skulle
jeg må hellere
jeg har jo kendt hende i 10 år
jeg kan jo ikke tillade mig
jeg ved bedst

osv
osv

Så spring ind i 2017 lidt lettere – ja jeg hopper altså ind i det nye år – og jeg kan garantere dig, at jeg er meget lettere for jeg har simpelthen valgt at give slip på hele 2016, for det har været et enormt krævende år som har slidt på mig både fysisk og psykisk.

Jeg har brugt den sidste uge på at rense ud og give slip og min krop har fulgt med
Jeg har sluppet “hvor er det synd for mig, når livet er uretfærdigt, for jeg fortjener da bedre, når jeg altid giver så meget”

Livet er ikke et regnestykke, der skal regnes ud og måles og vejes.

Livet skal leves og det skal det i nuet…

Så med snotnæse og influenzaramt krop, der viser mig at der virkelig bliver renset ud, ønsker jeg dig og dine et helt igennem magisk og kærlighedsfyldt 2017

Jeg ved allerede nu, at mit 2017 bliver fyldt med de mest fantastiske oplevelser og med kærlighed i uendelige mængder……. mere om det på et andet tidspunkt

Kærlighed og lys

Christina Aros
Love Goddess

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, energi, frihed, glæde, kærlighed, mål Tags // frihed, kærlighed, mål, nytår, nytårsfortsætter

Hold nu kaje med alle jeres mål!!

07.29.2015 by ChristinaAROS // 6 Comments

Der går ikke en dag, uden at jeg ser det ene opslag efter det andet, det ene citat efter det andet pålydende, at hvis du ikke sætter dig mål hver dag, så får du ikke, hvad du vil i livet.

Du bliver ikke succesfuld.
Du tjener ikke de penge, du gerne vil.
Du opnår ikke noget.
Du bliver rodløs.
Du spilder din tid og ikke mindst dit liv.
Du kan lige så godt lade være med at stå ud af sengen.
Osv.
Osv.

Listen er lang og det er nærmest 7 års ulykke, hvis du ikke sætter dig mål hver dag.

Hold nu kaje, sikke en gang vås.
Og ja, jeg håber virkelig at du bliver provokeret en smule.

For jeg siger IKKE
– At mål ikke er gode at have
– At det ikke er effektivt at have mål
– At du ikke opnår mere ved at sætte dig mål
– At du ikke bliver succesfuld ved at sætte dig mål

Men jeg siger bare, at fordi du sætter dig mål hver dag, er det ikke ensbetydende med, at ALT så kommer til dig eller at det kommer nemmere.

For mange år siden, havde jeg en ven som flere gange om måneden, hvis det ikke var ugentligt, skrev sine mål ned.

Og jeg sværger!

I de 3 år jeg kendte ham, så sedlerne mere eller mindre ens ud, og de lå over alt i hans hus.
Og ingen af de mål, han konstant skrev på sin lange liste, blev til noget eller er senere hen blevet til noget.

HVORFOR ?

Fordi alle målene var styret af hans hjerne.
Hvad han BURDE.
Hvad han SKULLE.
Hvad han mente var mest EFFEKTIVT.
Hvad han mente var mest VELANSET.
Hvad der fik ham til at se bedst ud i andres øjne.

Vi taler om en succesfuld forretningsmand,

der har taget utallige kurser indenfor business og personlig udvikling hos bl.a. Anthony Robbins, Keith Cunningham, T. Harv Eker osv.og alligevel hjalp det ham intet at lave mål og heller ikke at skrive dem ned, udelukkende forbi det IKKE var mål fra hjertet men fra hjernen.

Måske kender du selv forskellen på, at sætte dig et mål, hvor du simpelthen ikke kan lade være og så de mål, du tænker er smartest at sætte, altså dem fra din hjerne.

Min påstand er, – ja jeg vover pelsen, at du lykkedes betydelig flere gange, når du sætter mål fra dit indre sted i stedet for hjernen.

HVORFOR?

Fordi, når det er mål der er lavet fra burde, skulle osv., så vil dine overbevisninger, både de bevidste og i særdeleshed de ubevidste, spænde ben for dig.

I bogen “The Right Questions”, skriver Debbie Ford: “Vores ydre verden afspejler vores indre commitments. Hvis vi virkelig vil vide, hvad vi er committet til, så skal vi bare tage et kig på vores liv. Vi er, uanset om vi er klar over det eller ej, altid i gang med at skabe lige præcis det, som vi er committet til.”

Så hjælper daglige målsætninger ikke en fløjtende fis, og de er intet værd, hvis du alligevel i sidste ende spænder ben for dig selv.

Lad mig give dig et eksempel:

Thomas vil gerne spare 100.000 kr sammen de næste 6 måneder, for det ville være så rart med lidt på kontoen, og som Thomas fortalte alle sine venner, så ville han gerne være økonomisk ansvarlig og ville gerne have en ny bil.

Men Thomas lavede ofte impulskøb eller brugte flere penge end han havde og nåede derfor ikke sit mål, da de 6 måneder var gået.
Og tro mig Thomas havde vildt mange forklaringer ØH….UNDSKYLDNINGER for, hvorfor han ikke havde nået sit mål om at spare 100.000 kr op på 6 måneder.

Da Thomas nøgternt kiggede på sig selv og de 6 måneder, fandt han ud af at der var noget andet, han hellere ville have end de 100.00 kr.
Han ville hellere have friheden til at gøre, som han havde lyst til.
Der var ingen der skulle bestemme over ham,- heller ikke hans mål.
Han ville forkæle sig selv hver dag.

osv……

Jeg er fuldstændig overbevist om, at du har fattet min pointe med dette eksempel.

Der var altså noget andet, der var mere vigtigt for Thomas, men han var ikke bevidst om det og DERFOR kunne han have forsat med at opsætte det samme mål ti gange uden at nå det.

Så det er altså ikke nok bare at sætte mål op for, hvad du ønsker dig, hvad enten du gør det dagligt, ugentligt, månedligt,eller årligt – hvis din indre verden ikke er gearet til at følge med.

MÅL er yderst effektive, HVIS og jeg mener helt ærligt HVIS din indre verden og dine overbevisninger er i overensstemmelse med dine mål.

Og så er det nu heller aldrig skidt at tillade sig at være lige her i nuet uden hele tiden at skulle nå det ene mål efter det andet.

Jeg vil gerne slå et slag for, at vi ikke hele tiden fræser afsted for at opnå et mål, opnår mere succes, flere penge, mere prestige, mere anerkendelse, mere det ene og mere det andet.

Hvad med bare at være…..

men det er vel også et mål i sig selv 🙂

Kærlighed og lys
Christina Aros

Unknown

Share:

  • Tweet

Kategorier // mål, mindfulness, skygger, succes Tags // Anthony Robbins, Debbie Ford, effektiv, Keith Cunningham, mål, målsætning, overbevisninger, succesfuld, T.Harv Eker

  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Twitter
  • YouTube

Copyright © 2026 · Modern Studio Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in