Forleden sad jeg hos frisøren, da samtalen faldt på den kommende premiere på Fifty shades of grey, hvor vi får indblik i Mister Greys udlevelser af mere eller mindre kinky men helt sikre erotiske fantasier alt efter hvilke preferencer, vi hver især har – dominans eller vanille.
Nå men bare rolig dette indlæg handler ikke om sex?
Tværtimod.
Tilbage til frisørstolen, hvor jeg sad under varmehjelmen, for at få fjernet sporene af en anden grey, der på mystisk vis havde fundet vej til min hårpragt i løbet af en weekend.
okay,- der er kommet nye pærer i lamperne på badeværelset 🙂
Nå, men altså i stolen ved siden af sad en kvinde tættere på de 50 år end på de 40 år og “samtalede” med frisøren om filmen Fifty shades of grey.
Og jeg indrømmer det.
Jeg morede mig. Højlydt!
Den her fantastiske kvinde havde siddet med tre computere tændt for at få billetter til premieren kl 21:30
Ikke så meget for filmens skyld men fordi hun drømte om at se mænd komme gående med deres slaver i halsbånd, og hun satsede også gevaldigt på lidt lir i biffen.
Jeg betragter mig selv som pænt fordomsfri men for filan jeg grinede højt. Og med stor respekt for hende.
For at turde stå ved sin drøm og så lige der i frisørsalonen, er da både modigt og morsomt – i min verden.
Det blev sjovere.
Og jeg faldt fuldstændig fra hinanden, da hun brokkede sig over valget af den mandlige skuespiller.
I hendes drøm skulle den nemlig være spillet af David Caruso
og lige der – lige der må jeg indrømme at jeg slet ikke kunne dy mig.
Come on… hvem fantaserer om David Caruso ( ja det gjorde hun jo tydeligvis)
Kender du ham ikke, så vær’se’god
I min verden, er der absolut intet sexet over ham. Men igen hver sin smag.
Men det jeg virkelig faldt på halen af beundring over var, at her sad en kvinde og hvilede fuldstændig i sin drøm eller måske rettere fantasi og hun var fløjtende ligeglad med, hvad andre tænkte om det.
RESPEKT.
I just LÅÅÅÅÅÅVE it som Ole Henriksen ville sige det.
Og det sagde jeg også til hende.
For hver evig eneste uge møder jeg mennesker som ofte ikke tør komme i kontakt med deres drømme, og hvis de er i kontakt med dem, tør de ikke fortælle andre om drømmene og da slet ikke forfølge dem af frygt for, hvad andre vil tænke om dem eller at de så ikke lever op til andres forventninger eller ikke lykkedes med at opnå drømmen..
Det synes jeg er ærgerligt.
Så jeg vil gerne slå et slag for, at vi skal turde drømme noget mere og vi skal turde realisere vores drømme og leve mere i tråd med, hvad vi inderst inde drømmer om – ikke i hovedet og hvad vi burde, – men at få kontakt til det sted inde i hvad enten det er hjertet, maven eller hvor det nu er, som fortæller os, hvad vi drømmer men og så skal vi turde gå efter det.
Kærlighed og lys
Christina
www.christinaaros.dk