Jeg har som sagt været så heldig, at Charlotte Lotus Sommer har sagt ja til at dele sine gode råd om, hvordan du håndterer det, når andre ikke støtter dig eller begynder at kritisere dig.
Charlotte er en ildsjæl, der brænder for at gøre en forskel, og hun elsker at se andre vokse og give den fuld gas.
Indlæg af Charlotte:
Mange mennesker støder på den udfordring, at andre kritiserer dem for det de laver, og at de ikke får den støtte, som de havde håbet på.
Måske har du selv prøvet det?
At nogen bestemt ikke kunne forstå din idé?
At nogen synes, at du er for meget? Eller for lidt?
Eller bare burde gøre tingene på en anden måde?
Det er helt normalt at støde på disse mennesker, der mener, at de gør dig en tjeneste ved at fortælle dig i bedste Blachman stil, at du burde finde dig en anden levevej!
De vil dig det bedste!
Selvom det er utrolig let at forfalde til at blive monster irriteret, og bare tænke ”hold op hvor er du en nar, når du siger sådan”, så er min overbevisning at den slags ”holden dig tilbage mennesker” vil dig det bedste (de fleste i hvert fald).
I mange af mine kunders tilfælde er det faktisk deres nærmeste (forældre, søskende og lign.), der holder dem tilbage ved at sige ting som ”burde du ikke også finde dig et job”, ”er du nu sikker på, at det er en god idé?” osv.
Og selvom det kan være svært lige i situationen at tænke, at de siger det, fordi de vil dig det bedste, så er jeg faktisk overbevist om, at det er det, der er tilfældet.
Husk at dine forældre er opdraget på en anden måde, og det jo ganske naturligt vil påvirke deres livssyn.
Få en uddannelse så du har noget at falde tilbage på, har jeg altid fået af vide.
Men helt ærligt?
Hvem siger overhovedet, at jeg får behov for at falde tilbage?
Hvorfor ikke hellere tage den uddannelse, hvis den faktisk viser sig på et tidspunkt at være gavnlig i den sammenhæng, jeg lever i.
Ingen tvivl om, at det er genialt at have en uddannelse, men at tage den bare for at tage den – nej tak!
Det er slet ikke dig, det handler om
En ting, der kan hjælpe dig, når andre kritisere dig, er, at huske på, at det slet ikke er dig det handler om.
Den person, der vælger at kritisere dig, projekterer et eller andet over på dig, som i virkeligheden foregår inden i dem.
Hvis de f.eks. synes, at du er ”for meget”, så handler det nok om, at de selv er for lidt, eller selv er for meget eller lign. Under alle omstændigheder er det i hvert fald virkelig sjældent, at det virkeligheden handler om dig.
Det er dejligt befriende at tænke sådan.
Og så tænker jeg også altid, at det da er rart, at de reagerer.
Så betyder det, at jeg på en eller anden måde, har ramt et eller andet inden i dem og måske har fået dem til at reflektere.
Lad dig ikke stoppe af andre. Behandl andre med respekt. Nyd livet som selvstændig og giv gas!
Skal jeg være helt ærlig, så er det faktisk temmelig sjældent, at jeg oplever at nogen kritiserer mig eller forsøger at holde mig tilbage.
Jeg forsøger også selv på bedste vis at rose andre, og kun give konstruktiv feedback.
Javist det kræver, at jeg nogle gange knytter sylten på mit ego, men sådan må det jo være 🙂
Så hvad gør du?
Smil for pokker. Vær glad. Giv den gas.
Skru 30 % mere op for din personlighed (det tiltrækker også flere kunder).
Luk ørerne når andre kritiserer dig (men vær selvfølgelig åben for konstruktiv feedback).
Kun når du virkelig træder ind i dit lys kan du bidrage, som det er meningen, at du skal i verden!
Jeg glæder mig for vildt til at se dig shine og give den fuld skrald og få masser af succes!
Vil du gerne have et positivt spark bag i, så anbefaler jeg dig virkelig at tage et kig på onlineforløbet ”Boost din Business på 21 dage” og onlineuniverset ”Business Boosters Lounge – kun for kvinder”.
Begge dele vil give dig et positivt skub bag i, så du kan give den fuld skrald!
Glade iværksætterhilsner
Charlotte Lotus Sommer