For nogle måneder siden, var jeg til et smukt bryllup hos min svigerinde og svoger. Gommens kammerat holdt en tale, hvor han blandt andet fortalte, at han og konen var flyttet til Provence.

Min konstante udlængsel efter varmere himmelstrøg tænkte WAUW, hvor cool at have modet til at flytte så langt indtil han sluttede talen med at Provence så var Ringsted for københavnerne. Haha
Men sådan en ganske almindelig mandag i Provence sker der ting og sager. 

Jeg smuttede afsted i træningstøjet som lige var det nemmeste at skifte nattøjet ud med. Tændte det lille sølvgrå lyn (læs: wv up), og kørte i Kvickly efter en bog, posten ikke havde lagt i postkassen.

Og jeg ventede og ventede og ventede mens postdamen ledte og ledte efter min bog, indtil hun spurgte om jeg havde hentet den.

Som om!!

Måtte pænt sige, at det havde jeg selvfølgelig ikke og hun fandt så ud af, at den lå i en postbutik (ja der findes åbenbart ikke posthuse mere) i den anden ende af eventyrbyen.

NO wonder hvorfor postnord giver underskud !
Nå men, min bog kommer så om to dage 

Ja, altså ikke til mig men til postbutikken i Kvickly 😝
Da jeg kom ud til min bil, hørte jeg den vildeste barnegråd. Så der holdt en Toyota hybrid med bagdøren åben og tænkte at der selvfølgelig var en voksen, men på vej ind i min bil kunne jeg mærke at den var helt gal, så gik over til bilen.

Her sad to drenge, og den store dreng forsøgte at berolige sin lillebror.

Jeg spurgte forsigtigt, om de var okay- jeg var jo trods alt en fremmede kvinde, og ville jo ikke forskrække dem.

Lillebroderen var fuldstændig opløst i tårer og vred og vendte sig i sin autostol, hvor han var spændt fast.

Jeg kiggede på ham og spurgte blidt, hvad han var ked af, hvilket resulterede i endnu højere gråd.

Den lidt ældre dreng fortalte, at deres mor var gået ind for at handle og jeg spurgte ind til, hvordan hun så ud, for så ville jeg gå ind i centeret og lede efter hende.

Hun var lyshåret !

Afsted med mig og henvendte mig til den lyshårede dame, der var gået ind mens jeg gik ud,

Men hende var det ikke, og efter et kort kig bestemte jeg for at gå ud igen og hellere bruge tiden på at være ved børnene.

Der var fuldstændig tavshed da jeg kom retur, men nu sad moderen også i bilen.

Hun var mørkhåret 🤣🤣🤣
Ja eventyr er der masser af i provinsen

Kærlighed og lys

Miss Aros on a mission to find lost mums ❤️❤️❤️