Jeg vil vove at påstå, at de fleste af os kan forestille os en dejlig varm sommerdag i en spansk tyrefægterarena med masser af hujende publikummer, der kun venter på at tyrefægteren (Matadoren med sin røde kappe) gør sin entre og endnu vigtigere den fnysende tyr med ring i næsen, som står og småstamper og venter på at blive lukket ud af sin indhegning. Og vi har alle hver især vores mening om denne form for “underholdning” – og jeg er slet ikke fan af det, da jeg synes det er dyreplageri, og ja jeg ved godt at det er en gammel tradition!

Men Christina ærlig talt, hvordan hænger det sammen med min hverdag?

Det kommer jeg til lige nu. Men jeg vil lige fortælle dig en lille historie fra mit eget liv.

For mange år siden havde jeg en kæreste i England som var ubeskrivelig god til at være min helt egen personlige tyrefægter…

Eller også var det mig der var helt vildt god til at reagere som en tyr!?

Ja ja ….. måske ikke lige sådan som du lige forestiller dig lige nu!!!

Jeg er normalt vældig rummelig og accepterende, og jeg hidser mig ikke op over småting og gider generelt ikke skændes og diskutere.  Men jeg kan godt provokeres.

Det er naturligvis mit eget valg, men jeg kan garantere dig for, at jeg lige som tyren i arenaen der får kastet spyd på sig og hvor der konstant viftes en rød klud foran den, også gik til angreb og blev forvandlet til noget, jeg langt fra er stolt af eller for den sags skyld ønsker at holde fast i i længere tid af gangen.

Han var intet mindre end eminent til at være mig utro, drikke sig voldsomt fuld ofte hver dag og derefter råbe af tjenerne på restaurant eller falde i søvn på sofaen kl 21, ydmyge mig overfor vennerne, fortælle mig hvor uduelig og dum jeg var, fordi jeg ikke kunne læse hans tanker, eller hvor lidt succesfuld jeg var, fordi jeg ikke tjente 2 millioner som ham eller kørte i en smart sportsvogn eller også udviste jeg ikke nok taknemmelig for det han gjorde for mig eller forærede mig.

Der var sådan set ikke meget, jeg kunne gøre rigtig og med en meget veludviklet sans for retfærdighed samt en ubevidst opdagelse af, hvor “dum” jeg rent faktisk var at finde mig i det og prøve at lave om på mig selv for at få stabilitet og kærlighed i mit liv ( hvilket jeg jo slet ikke fik, fordi det hele altid var et stort drama fyldt med skyld) samt efter at have været utrolig lyttende, forklarende og overbærende overfor ham, blev jeg rent faktisk mere og mere agressiv og mistede mere og mere mig selv.

Ud af til var jeg vældig sød og rar, medgørlig og opofrende kæreste men inden i var jeg i tusinde stykker og forsøgte bare at give endnu mere, gøre endnu mere, være mere tålmodig og mere lyttende…..

Men hvis han bare viftede med den røde klud en lille bitte smule, – han skulle egentlig bare schysse af mig – oooh er du vild, jeg hader at blive schysset på! så kom tyren inden i mig frem.

Jeg taler normalt flydende engelsk og har et meget stort ordforråd på engelsk, men jeg oplevede at når jeg var rasende og følte mig trængt op i et hjørne efter utallige gange at have forsøgt at kommunikere på en rolig måde, hvad jeg følte, mente og ønskede uden at det blev hørt, så blev jeg intet mindre end primitiv indtil jeg til sidst gik til angreb som en såret tyr, der bare ville forsvare sig.

Jeg bandede og svovlede meget højt på engelsk (og alle der har haft noget med englændere at gøre ved, at du bander bare ikke og bruger slet ikke ordet F**k)

Jeg råbte og skreg af ham, og jo mere jeg gjorde det, jo mere shyssede han af mig, for tænk nu, hvis andre hørte mig.

Jeg var da total ligeglad med andre, men jeg var virkelig ikke ligeglad med den røde klud han holdte op foran mig..

Og jeg tabte…

Hver gang…

MIG SELV til min egen indre rasende og sårede tyr.

Men jeg fik også luft for mine frustrationer og heldigvis fik jeg også nok af det kæmpemæssige drama og af ham.

Og så lærte jeg rigtig meget om mig selv:

• Nemlig at jeg fortjener bedre, men hvis jeg ikke behandler mig selv bedre, så gør ingen andre det heller ikke.
• at jeg rent faktisk er mere værd end at være omgivet af konstant skyld og drama
• at jeg IKKE skal lave om på mig selv for at få kærlighed,
• at kærlighed ikke kan købes for penge eller rettere at penge IKKE kan købe kærlighed
• at jeg ønsker at omgive mig med mennesker der kommunikerer på en accepterende og respektfuld måde
• at det er okay at sætte grænser og sige fra
• at det er okay at blive vred

Men jeg lærte også, at jeg selv kan være tyrefægteren, og derved provokere andre mennesker, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.. F.eks når jeg bander..

(det er så mit nytårsfortsæt, ikke at bruge bandeord, når jeg virkelig vil udtrykke mig effektfuldt)

Jeg tror på, at vi alle har både tyrefægteren og tyren inden i os, og at de kommer til udtryk mere eller mindre hensigtsmæssigt alt efter, hvor meget vi selv kontrollerer dem og har accepteret at de er en del af os.

Prøv at kigge på den sidste uge eller bare de sidste tre dage af dit liv.

Har du mødt tyrefægteren i dig selv eller andre?

Har du mødt tyren i dig selv eller hos andre?

Og var det hensigtsmæssigt?

Eller viser du aldrig disse dele af dig selv af frygt for, hvad andre tænker, så tænk lidt over hvornår det kunne være godt for dig bruge det noget mere.

Personligt har jeg det i dag accepteret at jeg både har tyren og matadoren inden i,- og en sjælden gang kommer de til udtryk, for ja jeg kan også svinge den røde kappe og jeg kan også tordne frem med hornene først, selv om jeg efterhånden har forstået at andres meninger af mig ikke nødvendigvis behøver være mine, så derfor behøver jeg ikke føle mig såret over deres meninger men udelukkende være på min egen banehalvdel.

og ja det smutter også en gang imellem for mig.

Så nu svinger jeg kappen og smutter til drømmeland for at få min skønhedssøvn

Love and light

Christina

www.christinaaros.dk