|
|
Glæde, Kærlighed & Mindful Living
by ChristinaAROS // Leave a Comment
|
|
by ChristinaAROS // Leave a Comment
Er du styret af hvad andre tænker om dig eller har du modet til, at turde være dig selv lige meget hvad?
For mange år siden var mit liv styret af, at bevise mit værd overfor andre mennesker.
Jeg startede virksomhed for at bevise, hvor dygtig jeg var.
Jeg løb halvmarathon for at bevise, hvor sej jeg var.
Jeg knoklede og knoklede for at bevise, jeg ikke var svag og doven
Jeg spiste meget lidt, for at bevise at jeg også kunne være tynd.
Jeg blev udmattet og deprimeret, fordi jeg hele tiden forsøgte at være perfekt og se godt ud i andres øjne.
Og jeg faldt
Jeg faldt dybt og hårdt i mit forsøg på at se godt ud i andres øjne
Og jeg rejste mig igen og igen for jeg skulle nok bevise overfor andre, at jeg var stærk og jeg kunne godt overkomme det hele
Sandheden er
Det kan jeg ikke og det SKAL jeg heller ikke
Jeg skal ikke bevise noget overfor nogen, ikke en gang mig selv !!
Jeg skal IKKE bevise noget!
Alt jeg skal, er at være!!
Være lige her i nuet
Være i troen og tilliden til at alt er som det skal være
Være stolt af mig selv, fordi jeg er mig
Alt jeg har brug for er, at være mig og gøre det, der giver mig boblende glæde, røde kinder, overskud, energi, og kærlighed
Det tog mig mange år at forstå denne læring, og den kostede blod, sved, tårer og søvnløse nætter
Søvnløse nætter kan jeg stadig få, når jeg spænder buen lige lovlig hårdt og har ALT for mange ting om ørerne – som nu!
Så trækker jeg stikket, nyder havets brusen, og giver mig tid til at lukke mine løse ender og komme tilbage til nuet.
Jeg tager en ting af gangen og gør den færdig – touch it once.
For når jeg ikke er tilstede i nuet, så falder jeg tilbage til frygten.
Frygten for ikke at være god nok
Frygten for at fejle.
Derfor fylder jeg mit liv, med det jeg holder allermest af og som nærer min sjæl, og IKKE hvad andre synes er bedst, mest smart, mest prestigefyldt, mest perfekt osv.
For det er virkelig fuldstændigt lige meget, hvad andre tænker om dig !!!!!!
Kærlighed og lys
Christina Aros
❤❤❤
Se videoen 🙂
Why People’s Opinions of You Aren’t Real Why People’s Opinions of You Aren’t Real
Posted by Kyle Cease on 4. september 2015
by ChristinaAROS // Leave a Comment
At give sig TID er noget helt særligt.
Ventede en halv time på havnen i Rudkøbing, før de slagne festival debutanter indfandt sig og jeg brugte tiden på at iagttage livet.
Lige der i nuet.
• De utallige teenagere, der valfartede til mors og fars biler med våde madrasser, bolde, øller, og oppakning som havde de været afsted i flere måneder. Alle var trætte i øjnene men havde giga smil og højt humør.
• Forældre der slæbte og slæbte deres poders oppakning fra festivalpladsen til bilen, som havde ungerne mistet armene.
•En stor gul gummiged med far og lille datter på 6-7 år, hvis øjne strålede om kap med solen bag skyerne, da hun stod der helt tæt på sin far, der kørte gummigeden.
Men det smukkeste syn, ud over min egen lækre søn iført orange hat, oppakning og kammerater, der alle slæbte noget og gav en hånd med
VAR
noget som fik mit hjerte til at smile et varm, kærligt og hjerteligt smil og gjorde hele ventetiden værd.
Og nej det var ikke alle lystbådene 🙂
Der kommer en mor gående med sin lille datter (ca 5 år) i hånden.
Datteren er iført gummistøvler og moren har små ballerinaer på.
Der er den mest fantastiske vandpyt, giga stor og indbydende til leg.
Hvad gør moren?????
Det jeg selv ville have gjort.
Lod datteren traske igennem vandpytten og hun slap ikke datterens hånd men trippede igennem pytten selv mens de fortsatte deres snak helt naturligt som om intet var hændt.
Måske ikke noget du vil blive begejstret over…..
Men det gør jeg, for alt for tit ser jeg forældre der skælder og smælder på deres børn, som helt naturligt drages af vandpytter.
Lad nu vær med at blive våd…..
Hold nu op……
Du går ikke igennem vandpytten……
Jeg sagde til dig, du skulle gå uden om…..
Se nu hvor våd du blev, ej altså …..
Ja, jeg ser nu verden anderledes og en vandpyt indbyder til pjat, hop, og grin.
Og når vi som forældre er rolige og afslappede, så er vores børn det også.
Hvad er det værste, der kan ske?
At blive våd af vand som tørrer igen !?
Nå men i hvert fald en lille stille iagttagende stjernestund sådan en lørdag middag for mig og jeg elsker de stunder, hvor jeg bare iagttager mennesker og livet.
Med kærlighed og lys
Christina Aros