HverdagsGLÆDE

Glæde, Kærlighed & Mindful Living

  • Blog
  • HverdagsGLÆDE og KÆRLIGHED
  • Bøger og produkter
  • Referencer
  • Kontakt
  • Christina Aros

Palle alene i verden kommer på besøg!

07.28.2015 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Jeg hørte udtrykket “Palle alene i verden” igen i en film her forleden aften.
Du kender sikkert godt historien om Palle, ik’?

Drengen der vågner en morgen og er alene i hele verden og kan gøre lige præcis, hvad han ønsker sig. Han kan køre lige hvorhen han vil, og han kan spise lige så meget slik, som han ønsker det.

Palle er super glad i et stykke tid, indtil han savner sin mor og far.

Og lige der vågner Palle, og opdager at det hele bare har været en drøm.

Det er i hvert fald i korte træk sådan jeg husker historien og jeg har tænkt en del over begrebet “at være Palle alene” i et stykke tid.

For de sidste mange måneder har jeg snakket om emnet med både klienter og veninder, der trods gode parforhold og ægteskaber føler sig som “Palle alene i verden”.
De fleste er i 40’erne, har store eller halvstore børn som er på vej videre, har fyldestgørende jobs, en dejlig omgangskreds og alligevel…….

sidder de med følelsen af at være totalt alene i hele verden.

Måske kender du den følelse, måske ikke!

Når jeg kigger på mit eget liv, er der intet der ligefrem indikerer at jeg er “Palle alene” og da slet ikke helt alene i verden …

og så alligevel.

en gang imellem slår lige præcis den følelse ned i mig.

Jeg arbejder alene, ser mine børn hver anden uge og der kan gå dage, hvor jeg slet ikke taler med andre mennesker.

Den eneste jeg har kontakt med er mig selv – og skal jeg selv sige det, er det udsøgt selskab hihi 🙂

Jeg har intet imod at være i mit eget selskab

Tværtimod så søger jeg det rigtig tit.

Hvilket jeg i tidligere forhold har fået på hatten over.
At jeg en gang imellem søgte mit eget selskab frem for andres.

Selv om jeg er enormt social anlagt, så har jeg seriøst rigtig meget brug for bare at være musestille og ikke tale med nogen: jeg har brug for ikke at skulle forholde mig til andre mennesker og deres udfordringer.

Jeg bruger mig selv rigtig meget i mit job og jeg elsker det…. og fik jeg muligheden i dag for at vælge et hvilket som helst job, så ville jeg stadig vælge det, jeg laver nu..
bare bedre betalt 🙂

Jeg er vild med mit job og jeg er vild med at bruge mig selv.

Men når jeg har fri, så vil jeg helt vildt gerne holde fri!
Nogle dage er jeg til fest og farver!
Nogle dage er jeg til dybe samtaler – det der overfladiske small talk er jeg meget sjældent til!
Nogle dage er jeg bare til stilhed
Nogle dage er jeg til omfavnelse
– okay ALLE dage er jeg til omfavnelse, kram og kys 🙂

Og nej det går ikke efter et skema og om mandagen kan jeg ikke sige, hvordan jeg har det om onsdagen, men en ting jeg ved er, at når jeg har haft nogle enormt lange og pressede dage, så skal der ingen aftaler være i kalenderen

og så er det at Palle kommer på besøg

Jeg kan rigtig godt lide Palle, når jeg helt bevidst vælger det.

you-cannot-be-lonely-if-you-like-the-person-youre-alone-with-5

For det sker nemlig også at Palle kommer på besøg selvom jeg er omgivet af masser af kærlighed, masser af mennesker og masser af omsorg.

Det er den snak jeg har haft med mine klienter og mine veninder om her på det sidste.
Selv om de har ALT det, de overhovedet har brug for sidder de alligevel med en følelse af at være fuldstændig og totalt alene i hele verden.

Det synes jeg er vildt interessant og jeg bliver oprigtig nysgerrig.

Hvorfor er det, at vi føler os ensomme, som det ender med at “Palle alene i verden” gør.

Er det fordi vi ikke føler os mødt eller set af de mennesker, der er i vores omgangskreds?
Er det fordi vi er i forhold der ikke er, som vi har brug for?
Er det fordi vi stiller for store krav til vores omverden eller os selv?
Er det fordi vi ikke er specielt gode til at være i vores eget selskab
Er det stilheden vi har det svært med?

Eller er det noget helt andet, det drejer sig om?

Min erfaring er, at når vi føler os ensomme selv om vi er sammen med andre, så handler det dybest set om os selv og vores forventninger til samværet med andre menneske.

Min oplevelse er, at de færreste af os er helt okay med at være i vores eget selskab og derfor søger vi andres selskab for at blive fyldt op, og når vi så ikke oplever det vi forventer, så peger vi fingre af andre og giver dem skylden for, at vi føler os alene.

Det tror jeg desværre ikke er der vi skal hen.
Jeg tror fuldt og fast på, at vi udelukkende selv har ansvaret for om vi føler os ensomme eller ej.

(og nej jeg taler ikke om de mennesker, der desværre ikke har en omgangskreds eller nære venner, men det kunne være en yderst interessant snak også)

Hver evig eneste af os har et valg,-( også selv om det ikke altid føles sådan)- om vi vil være alene eller ej. Så når vi får følelsen af ensomhed, så tror jeg på at det handler om vores tanker, forventninger og forestillinger.

Jeg husker især en kvinde fra et foredrag for nogle år tilbage. Jeg talte om det med at sige nej til andre for at sige ja til sig selv, og hendes argument for ikke at sige nej var “når jeg siger nej til mine venner, så inviterer de mig jo aldrig igen og så ender jeg helt alene”

Jeg forstår pointen, Det gør jeg virkelig
men…..
og ja, jeg beklager, men jeg må simpelthen sige MEN…
Er det så de rigtige venner du har, hvis de ikke kan respektere, at du siger nej, og derfor ikke vil invitere dig igen?
Ydermere spurgte jeg hende, hvor mange mennesker der er i hele verden?

Hvis du ikke ønsker at være alene, så behøver du ikke være det.

Men det er jo bare min påstand.

Jeg tror seriøst på, at vi hver især har ansvaret for om vi føler os ensomme og alene, og at første skridt ud af den følelse er, at nyde dit eget selskab.

Så hvis du oplever at du føler dig “Palle alene i verden”, så kunne det måske være at du skulle vende blikket indad i stedet for udad.

At turde rumme din ensomhedsfølelse og dit eget selskab er en gave for din sjæl og sætter dig fri.
Det kræver at du ikke hver gang dulmer din ensomhedsfølelse med tvserier, alkohol, smøger eller surfing på nettet, men at du derimod virkelig mærker dig selv og finder ind til, hvad din ensomhedsfølelse bunder i.

Ja det er nemmere sagt end gjort og det kræver øvelse. Men jo mere du nyder dit eget selskab, jo mere kan du nyde andres selskab.

Med kærlighed og lys
Christina Aros
Happiness is within

Share:

  • Tweet

Kategorier // drømme, glæde, personlig gennemslagskraft, skygger, Uncategorized Tags // alene, ensom, ensomhedsfølelse, glæde, kærlighed

Er du tyrefægter eller tyr i dit liv?

01.09.2015 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Jeg vil vove at påstå, at de fleste af os kan forestille os en dejlig varm sommerdag i en spansk tyrefægterarena med masser af hujende publikummer, der kun venter på at tyrefægteren (Matadoren med sin røde kappe) gør sin entre og endnu vigtigere den fnysende tyr med ring i næsen, som står og småstamper og venter på at blive lukket ud af sin indhegning. Og vi har alle hver især vores mening om denne form for “underholdning” – og jeg er slet ikke fan af det, da jeg synes det er dyreplageri, og ja jeg ved godt at det er en gammel tradition!

Men Christina ærlig talt, hvordan hænger det sammen med min hverdag?

Det kommer jeg til lige nu. Men jeg vil lige fortælle dig en lille historie fra mit eget liv.

For mange år siden havde jeg en kæreste i England som var ubeskrivelig god til at være min helt egen personlige tyrefægter…

Eller også var det mig der var helt vildt god til at reagere som en tyr!?

Ja ja ….. måske ikke lige sådan som du lige forestiller dig lige nu!!!

Jeg er normalt vældig rummelig og accepterende, og jeg hidser mig ikke op over småting og gider generelt ikke skændes og diskutere.  Men jeg kan godt provokeres.

Det er naturligvis mit eget valg, men jeg kan garantere dig for, at jeg lige som tyren i arenaen der får kastet spyd på sig og hvor der konstant viftes en rød klud foran den, også gik til angreb og blev forvandlet til noget, jeg langt fra er stolt af eller for den sags skyld ønsker at holde fast i i længere tid af gangen.

Han var intet mindre end eminent til at være mig utro, drikke sig voldsomt fuld ofte hver dag og derefter råbe af tjenerne på restaurant eller falde i søvn på sofaen kl 21, ydmyge mig overfor vennerne, fortælle mig hvor uduelig og dum jeg var, fordi jeg ikke kunne læse hans tanker, eller hvor lidt succesfuld jeg var, fordi jeg ikke tjente 2 millioner som ham eller kørte i en smart sportsvogn eller også udviste jeg ikke nok taknemmelig for det han gjorde for mig eller forærede mig.

Der var sådan set ikke meget, jeg kunne gøre rigtig og med en meget veludviklet sans for retfærdighed samt en ubevidst opdagelse af, hvor “dum” jeg rent faktisk var at finde mig i det og prøve at lave om på mig selv for at få stabilitet og kærlighed i mit liv ( hvilket jeg jo slet ikke fik, fordi det hele altid var et stort drama fyldt med skyld) samt efter at have været utrolig lyttende, forklarende og overbærende overfor ham, blev jeg rent faktisk mere og mere agressiv og mistede mere og mere mig selv.

Ud af til var jeg vældig sød og rar, medgørlig og opofrende kæreste men inden i var jeg i tusinde stykker og forsøgte bare at give endnu mere, gøre endnu mere, være mere tålmodig og mere lyttende…..

Men hvis han bare viftede med den røde klud en lille bitte smule, – han skulle egentlig bare schysse af mig – oooh er du vild, jeg hader at blive schysset på! så kom tyren inden i mig frem.

Jeg taler normalt flydende engelsk og har et meget stort ordforråd på engelsk, men jeg oplevede at når jeg var rasende og følte mig trængt op i et hjørne efter utallige gange at have forsøgt at kommunikere på en rolig måde, hvad jeg følte, mente og ønskede uden at det blev hørt, så blev jeg intet mindre end primitiv indtil jeg til sidst gik til angreb som en såret tyr, der bare ville forsvare sig.

Jeg bandede og svovlede meget højt på engelsk (og alle der har haft noget med englændere at gøre ved, at du bander bare ikke og bruger slet ikke ordet F**k)

Jeg råbte og skreg af ham, og jo mere jeg gjorde det, jo mere shyssede han af mig, for tænk nu, hvis andre hørte mig.

Jeg var da total ligeglad med andre, men jeg var virkelig ikke ligeglad med den røde klud han holdte op foran mig..

Og jeg tabte…

Hver gang…

MIG SELV til min egen indre rasende og sårede tyr.

Men jeg fik også luft for mine frustrationer og heldigvis fik jeg også nok af det kæmpemæssige drama og af ham.

Og så lærte jeg rigtig meget om mig selv:

  • Nemlig at jeg fortjener bedre, men hvis jeg ikke behandler mig selv bedre, så gør ingen andre det heller ikke.
  • at jeg rent faktisk er mere værd end at være omgivet af konstant skyld og drama
  • at jeg IKKE skal lave om på mig selv for at få kærlighed,
  • at kærlighed ikke kan købes for penge eller rettere at penge IKKE kan købe kærlighed
  • at jeg ønsker at omgive mig med mennesker der kommunikerer på en accepterende og respektfuld måde
  • at det er okay at sætte grænser og sige fra
  • at det er okay at blive vred

Men jeg lærte også, at jeg selv kan være tyrefægteren, og derved provokere andre mennesker, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.. F.eks når jeg bander..

(det er så mit nytårsfortsæt, ikke at bruge bandeord, når jeg virkelig vil udtrykke mig effektfuldt)

Jeg tror på, at vi alle har både tyrefægteren og tyren inden i os, og at de kommer til udtryk mere eller mindre hensigtsmæssigt alt efter, hvor meget vi selv kontrollerer dem og har accepteret at de er en del af os.

Prøv at kigge på den sidste uge eller bare de sidste tre dage af dit liv.

Har du mødt tyrefægteren i dig selv eller andre?

Har du mødt tyren i dig selv eller hos andre?

Og var det hensigtsmæssigt?

Eller viser du aldrig disse dele af dig selv af frygt for, hvad andre tænker, så tænk lidt over hvornår det kunne være godt for dig bruge det noget mere.

Personligt har jeg det i dag accepteret at jeg både har tyren og matadoren inden i,- og en sjælden gang kommer de til udtryk, for ja jeg kan også svinge den røde kappe og jeg kan også tordne frem med hornene først, selv om jeg efterhånden har forstået at andres meninger af mig ikke nødvendigvis behøver være mine, så derfor behøver jeg ikke føle mig såret over deres meninger men udelukkende være på min egen banehalvdel.

og ja det smutter også en gang imellem for mig.

Så nu svinger jeg kappen og smutter til drømmeland for at få min skønhedssøvn

christinaaros -aros-Tyrefægter eller tyr

Love and light

Christina

www.christinaaros.dk

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, kærlighed, skygger Tags // accepterende, autenticitet, drama, frustrationer, kærlighed, kommunikerer, rummelig, valg

  • « Previous Page
  • 1
  • …
  • 4
  • 5
  • 6
  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Twitter
  • YouTube

Copyright © 2021 · Modern Studio Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in