Kan du tage kærligheden med på arbejdet?
Nej tak, Christina. Kærlighed hører til i privatlivet.
Gør det virkelig, spørger jeg dig?
Jeg vil her argumentere for det fuldstændig modsatte, for måske er kærlighed ikke helt som du tænker det eller har lært det.
Forleden havde jeg en snak med min dejlige kæreste, som sagde noget ala: du kan ikke forvente at virksomhederne tager dig alvorligt, hvis du i dine mails afslutter med Love & Light!
Det har han helt sikkert ret i og det fik mig til at reflektere.
Det er virksomheder, der i min optik, lever efter et gammelt paradigme.
Det er sorte jakkesæt, der har benhårdt fokus på den økonomiske bundlinie, og når jeg ville tilbyde en lederuddannelse der hed noget med Heartcore , så kan jeg godt se, at jeg ikke taler deres sprog.
Jeg troede selv, jeg havde været genial, da ordet HEARTCORE dukkede op i min hjerne for nogle år siden, men opdagede at det var brugt før. Jeg må indrømme, at HEARTCORE åbenbart var ”tyvstjålet” fra Mads Øvlisen, tidligere direktør for Novo Nordisk. (Jeg ændrede navnet på uddannelsen)
Nu er Hr. Øvlisen ikke hvem som helst og han løftede Novo Nordisk fra 3.800 medarbejdere og en omsætning på to milliarder kroner til en virksomhed med 27.000 medarbejdere og en omsætning på 45 milliarder kroner.
Og tænk, han brugte begrebet HEARTCORE.
Mads Øvlisen opererede ikke kun med en bundlinie, som jeg ofte møder i organisationer, nemlig den økonomiske bundlinie.
Mads Øvlisen opererede med en tredelt bundlinje
Økonomisk rentabilitet, miljømæssig kvalitet og social ansvarlighed.
Et af budskaberne ved heartcore ledelse og årsagen til de tre bundlinier, skal findes i en dybtfølt tro på hvad det er, som skaber vækst og i sidste ende bundlinie i en organisation. For Mads Øvlisen handler det først og fremmest om vækst i mennesker, og som det fremhæves i hans bog HEARTCORE -tanker om ledelse, så skaber vækst i mennesker vækst i fornyelsen, som så skaber vækst i resultaterne.
Heartcore ledelse ”handler vel om, hvor meget man som virksomhed er villig til at investere i mennesker – og hvor meget mennesker er villige til at investere i virksomheden.” Mads Øvlisen
Det synes jeg var enormt klogt, og gør det stadig,- for der er om end mere brug for at have hjertet med i ALT, hvad vi foretager os, den dag i dag.
Hjertet er en vigtig faktor at have med,
både som leder og som medarbejder, for har du ikke hjertet med i det du gør, så kan du ikke give dig selv fuldt ud uden at brænde ud. Du mister passionen, nærværet og din evne til at tænke kreativt.
Jeg har set det igen og igen hos mine kunder, og jeg har prøvet det på egen krop med stress og depression for både 10 og 20 år siden.
Ja ja Christina, men hvad har hjerte og kærlighed at gøre med hinanden, og så på arbejdspladsen?
ALT, er mit svar
For hjertet er mere end blot en mekanisk pumpe, som mærker når du er forelsket eller er ked af det. Hjertet er så sandelig også en del af din hjerne.
Ifølge Østens filosofi er hjertet centeret for intelligens, og hjertet spiller en vigtig rolle, da hjertet er det første organ til at reagere på nervestimuli eller hormonstimuli fra det autonome nervesystem. Faktisk har hjertet så komplekst et nervesystem, at forskere taler om ”hjernen i hjertet”, der gør hjertet i stand til at sanse, lære og handle uafhængigt af hjernen i dit hoved.
Man har fundet ud af at, når hjerterytmen er harmonisk, opstår der synkronisitet mellem hjerterytme og hjernerytme, hvilket opleves som balance og ro, hvilket gør dig mere rummelig, kærlig og nærværende.
Hjerte og hjerne komplementerer således hinanden. De hænger intimt samme og kan ikke fungere uden hinanden, og derfor er det så vigtigt hele tiden at huske kærligheden til dig selv, til andre, til dit arbejde osv.
Så jeg har leget lidt med ordet kærlighed.
K ærlig
Æ gte
R espekt
L oyal
I nnovativ
G enerøs
H andledygtig
E mpati
D edikation
Vi kan også tage kærlighed på engelsk
L ederskab
O verskud
V enlighed
E ngagement
Og jeg kan blive ved
L idenskab – altså som i passion (mind your thoughts)
O verblik
V ækst
E nergi
Kærlighed er altså IKKE kun kærligheden på det intime plan.
Det er så finurligt med os mennesker.
Vi tror, at en egenskab kun har en funktion, og det er den funktion vi har lært igennem vores liv.
Min påstand er at vores egenskaber har mere end en funktion.
Lad mig give dig et eksempel.
Robusthed er det nye sorte, men det har jo mange funktioner.
Robusthed er både at kunne stå imod, kunne sige fra, kunne rumme sig selv og andre, turde rumme sine følelser, være psykisk stærk osv.
You get the picture.
Ligeledes med kærlighed, for kærlighed er meget mere end en romance mellem to mennesker.
Kærlighed er at holde tilbage for en anden bilist.
Kærlighed er at tage kaffen med til kollegaen.
Kærlighed er at holde døren eller hjælpe kollegaen med bunkerne på skrivebordet.
Kærlighed er at have passion til sit arbejde.
Kærlighed er at engagere sig.
Kærlighed er at rumme forskelligheden.
Kærlighed er at lytte.
Kærlighed er at yde den ekstra indsats.
Kærlighed er at være loyal.
Kærlighed er at passe godt på sine medarbejdere og
Kærlighed er meget meget mere
For et par uger siden spurgte jeg på Linkedin, om man kunne tage kærlighed med på arbejde.
Jeg skal indrømme, at jeg rystede lidt i bukserne, da jeg lavede min update, men blev enormt overraskede og blæst tilbage over alle de fantastiske svar jeg fik tilbage, også af mange udenfor mit eget netværk. Nogle af svarerne er gengivet nedenfor og viser mig, at vi er på vej i den rigtige (altså det jeg mener er den rigtige) retning.
En sund økonomisk bundlinie skabes af ægte mennesker, der tør stå ved sig selv og ved at kærlighed, er mere end bare romantik og elskov.
”når man tager kærlighed med på arbejde, giver man både kunder og kollegaer lyst til at være, hvor man er”
”den måde man møder verden på er alt afgørende for det resultat man opnår, så ja selvfølgelig”
”det kræver mod og høj faglighed at bruge kærlighed som værdigrundlag. Modet er nødvendigt fordi det i mange år har været den professionelle, der har haft højere prioritet end den personlige involvering”
Jeg tror på at kærligheden kan være en udviklende proces både i forhold til ledelse, medarbejdere, organisationen og kunderne og at det ikke betyder at fagligheden og den professionelle vinkel forsvinder.
Så nej kærlighed er ikke bare et intimt forhold mellem to elskende
Kærlighed er en livsstil og et livssyn som i min optik skaber en mere bæredygtig verden også på bundlinjen.
Som Anne-Lene Kofoed i mit netværk så smukt har skrevet på sin linkedin profil ”Det handler altid om kærlighed også i business.”
Love & Light
Christina Aros