Jeg stod der i køen i Brugsen med min sørgelige danskvand, da jeg vendte mig om og så en ung mand stå og sondere terrænet ved slikhylderne.
Han så op, da jeg kiggede på ham og vendte så blikket væk, – ligeså gjorde jeg.
Rent instinktivt vendte jeg mig om igen for følte at der var noget galt.
Nu stod han og samlede 4-5 pakker Mini MUH chokolade i sin hånd. Du ved de der små chokolader, der kostede 50øre/ 1 kr. da jeg var barn, men som vel koster 5 kr. i dag.
Jeg vendte mig om igen efter få sekunder og nu var han væk.
Nå ja, fair nok tænkte jeg, han skulle vel hente andet men inden i mig fortalte en stemme at han var i gang med at stjæle.
Enormt uvant for mig, da jeg normalt oplever en enorm stor tillid og nærmest naiv tro på andre mennesker, og derfor slog jeg tanken væk lige så hurtigt den kom.
Den unge mand kom tilbage og gik med raske skridt igennem kasseudgangen, og mit hjertet tæskede afsted, som var det mig, der var i gang med at stjæle. ( ja, jeg har prøvet at stjæle i den lokale brugs, da jeg var barn 😱)
Jeg sagde til kassedamen, at jeg troede den unge mand havde stjålet ud fra hvad jeg havde set, men også at jeg ikke kunne vide om han havde lagt det igen på sin vej rundt i Brugsen.
Der stod en anden medarbejder foran mig i køen med sin frokost og han gik ud efter den unge mand.
Mit hjerte galoperede lige så hurtigt som mine tanker, for hvad nu hvis jeg tog fejl og satte alle i forlegenhed !
Medarbejderen kom tilbage med favnen fuld af slik og ikke kun de 4-5 bittesmå pakker chokolade, men store slikposer og andre ting.
Så jeg havde ret men kunne faktisk ikke finde ud af om jeg skulle være glad for at have troet på min intuition eller om jeg skulle være ked af det på den unge mands vegne.
Kærlighed og lys
Miss Aros aka Hellige Hilda