HverdagsGLÆDE

Glæde, Kærlighed & Mindful Living

  • Blog
  • HverdagsGLÆDE og KÆRLIGHED
  • Bøger og produkter
  • Referencer
  • Kontakt
  • Christina Aros

BOOMERANG EFFEKTEN

02.28.2017 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Boomerang.   

Solen skinner.

Du kaster boomerangen afsted.

Den vender tilbage!

 

Boomerang.

Det regner.

Du kaster boomerangen afsted.

Den vender tilbage!

 

Boomerang. Det sner osv.

You get the picture.

Lige gyldig omstændighederne vender boomerangen tilbage.

Det samme gælder for det du sender ud, det du siger, det du gør, det du skriver, de billeder du poster osv.

Jeg er oprigtig nysgerrig på andre mennesker, deres handlinger og deres tanker, når de for eksempel poster et citat som ” den måde du får andre til at føle, siger mere om dig end dem!”

JA, og dig der har sat den op!

Hver gang, jeg åbner for facebook eller instagram – som jeg faktisk er større fan af – ser jeg skønne dejlige mennesker poste et billede/ et citat, hvor fingrene peger på andre, –

så tænker jeg altid: HUSK DIG SELV

For som vi altid sagde som børn – i hvertfald ude på landet, hvor jeg boede:

“det man siger, er man selv (for det står i Aktuel)”

Så for fremtiden vil jeg holde ekstra øje med mig selv, og hvad jeg peger fingre af, og hele tiden huske, at der altid peger mindst en finger tilbage på mig selv!

Love & Light

Miss Aros

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, energi, frihed, kærlighed, mindfulness, skygger Tags // boomerang, christina aros, citat, facebook, instagram

Tør du give slip på lykken?

12.15.2015 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Om jeg tør give slip på lykken??

Er du helt hen i skoven Christina?
Hvorfor i alverden skulle jeg dog give slip på noget så lækkert som lykkefølelsen?
Fordi……
hvis du kender den der lykkefølelse, hvor hele verden kan vælte omkring dig og hvor du alligevel føler  dig tryg og ovenud glad
og så…..
i et splitsekund, som når lynet slår ned befinder du dig på hjørnet af en kasse, der er ved at vælte ned i afgrunden.
Hvad er den mest naturlige reaktion så?
At klynge dig fast, og gøre hvad end der skal til for at overleve, for at redde dig selv, for bare at vende tilbage til den lækre følelse af lykke.
Vende tilbage til lige netop det øjeblik og alt der var!

Men måske skal du nogle gange lære at give slip og bare lade kassen vælte.

Lade det hele ramle omkring dig og så rejse dig igen med tilliden til at du bevæger dig til et nyt stadie.
Et højere niveau.
Noget skal have lov til at dø for derefter at kunne genopstå endnu smukkere og endnu renere.
Du dør ikke!
Du vokser!
Lad ikke frygten for at miste lykken styre dit liv men lad tilliden til noget bedre spire og støtte dig videre.
Klyng dig aldrig til noget, for det bliver alligevel aldrig det samme igen
Det der skete i går, for en måned siden eller for et, ti eller tyve år siden gennemleves kun igen og igen fordi du bliver ved med at klynge dig fast.
Giv slip!
Sæt dig selv fri!

Lad ikke din fortid styre din fremtid.

Lad det ramle omkring dig og rejs dig så igen med større styrke og en viden om, at du vandt, fordi du valgte dig selv frem for fortidens tunge vægte og smertende bånd.

Livet er et valg!
Og livet leves et skridt af gangen!
Lige meget hvor meget du ønsker at spole tiden tilbage, spole tiden frem eller holde fast i øjeblikket, så fortsætter livet fremad et skridt af gangen. Du vælger hvordan dine skridt skal tages!
Lad ikke jagten på lykken gøre dig blind, men åben dine øjne for alt det smukke der sker i nuet. Alt det gode der vil dig og vid at lykken findes inde i dig og kommer i glimt i både stor og lille målestok.
For glæden ved livet er en grundlæggende tilstand du kan finde frem til også selv om du står på kanten.
Så giv slip og nyd nuet, for øjeblikket kommer aldrig igen ❤️
Kærlighed og lys
Christina Aros
Christinaaros

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, glæde, mindfulness, personlig gennemslagskraft Tags // christina aros, frygt, glæde, kærlighed, lykke, nuet, succes

Når livet bare føles forkert!! (5 tips til at leve mere autentisk)

02.22.2015 by ChristinaAROS // Leave a Comment

For mange år siden arbejdede jeg i en stor organisation, og skal jeg være helt ærlig, så var jeg ikke specielt vild med det.

Men det troede jeg.

Jobbet føltes ikke helt rigtigt eller også var det stedet.

Det er ofte den følelse vi får, når vi ikke lever helt autentisk, eller når vi lever efter værdier, præferencer og evner som ikke er kongruente med os selv.

Når vi føler at der er noget galt.

Vi er så at sige ude af synkronisitet, selv om tingene på overfladen ser rigtige ud.

Forleden dag sagde en af mine klienter:

Jeg er så bange for, at de skal finde ud af, at jeg ikke kan noget som helst alligevel.

PÅ overfladen ser alt perfekt ud i hendes liv, men følelsen hun har inden i, er ude af synkronisitet med den hun i virkeligheden er.

Det kender du måske selv?

Nå men tilbage til for cirka 20 år siden. Jeg arbejdede helt vildt meget, og udover en arbejdsdag på ofte 12 – 14 timer havde jeg også et par timers kørsel til og fra arbejdet.

så i en alder af 21 år, var jeg stresset.

21 år!!!

Man bliver da ikke stresset som 21 årig tænkte jeg og følte mig som en stor FIASKO..

Men ved du hvad ?

Det var hverken jobbet eller den lange kørsel, der stressede mig.

Det var fordi, jeg ikke vidste, hvem jeg var helt inde i min kerne.

Og jeg vidste ikke, hvad jeg virkelig ville.

Jo jo jeg havde en ide om det – men en ting var sikkert……

Jeg ville i hvert fald ikke leve mit liv på den måde, jeg gjorde det lige der.

Jobbet var bare ikke i overensstemmelse med mig eller mine værdier.

Jeg følte mig ikke GOD NOK.

Jeg følte mig FORKERT.

og jeg følte slet ikke, at jeg var i kontakt med mig selv.

Og lige her begyndte min rejse på at finde ind til, hvem jeg var og dermed leve et mere ægte og autentisk liv.

Men hvad betyder det at leve autentisk.

Min definition er:

At føle sig hel og turde stå ved sig selv, med alt hvad det indebærer uden at gøre noget bestemt.

At du kan være dig selv uden at skulle forestille at være en anden.

Altså at du helt uhindret og uden besvær hver dag kan være dit sande jeg.

Grundlæggende handler det om, at du har selvindsigt og er selvbevidst.

(hvilket jeg ikke havde. Jeg troede jeg havde det, men ærligt, det havde jeg ikke)

Autentiske mennesker accepterer deres styrker og deres svagheder. De er i kontakt med deres værdier, deres ønsker og vælger helt bevidst handlinger, der er i overenstemmelse med deres værdier og ønsker.

Et par af mine yndlingscitater er:

Be Yourself, Everyone Else Is Already Taken.

Du er født original så lad være med at dø som en kopi.

Men det er bare dødsvært nogle gange. Og tro mig…

Jeg falder også i.

Men når vi lever et autentisk liv, så tror jeg på, at livet og de relationer vi har i livet bliver dybere.

Fordi vi tør være transparente og sårbare.

Og når vi har evnen til at turde være sårbar og når vi virkelig tør vise andre, hvem vi er, så kan vi også slippe presset om at være på en bestemt måde, slippet presset med at være perfekte, og slippet presset med altid at søge andre menneskers anerkendelse og accept.

I min verden er det den ultimative frihed.

Friheden til at være dig lige præcis så fantastisk, værdifuld og skinnende du er.

Jeg har arbejdet med at turde rumme alle sider af mig selv igennem de sidste 15 år og det bliver ikke bedre.

Driller 🙂

Der er altid plads til forbedringer.

Jeg arbejder stadig på det og her forleden dag, brød jeg fuldstændig sammen på en mindfulnessuddannelse, jeg går på.

Fordi jeg så inderligt ønskede, at de andre skulle se mig som mere end energisk, sprudlende, sej og modig.

Ord der altid klæber sig fast til mig. Også denne gang, da vi skulle anerkende hinanden for en positiv kvalitet.

Og jeg er dem alle. Og det har jeg fuld accept af.

Jeg vil også bare gerne, at de havde set modpolen til det.

Hvorfor spørger du måske.

Hvorfor ikke bare være glad for de fede ord?

Ja det spurgte jeg også mig selv om.

Fordi jeg var fanget i et ønske om, at andre så mig på en bestemt måde. Så mig som kærlig, sårbar, stille osv. fordi jeg arbejder intenst på at vise mere af de sider og synes rent faktisk jeg gør det mere og mere.

Og lige der faldt jeg i…

 Skuffelsen.

Skuffelsen over ikke at være lykkedes med min mission.

Men der er ingen mission.

Det er jo det, der er hele humlen i min væren og turde være mig.

Jeg skal ikke vise noget bestemt. Jeg skal bare være mig lige der i nuet.

At vide og være bevidst om, at jeg rent faktisk er enormt sårbar, kan være vildt stille, er ovenud kærlig og alt muligt andet.

Og lige præcis selvbevidstheden om egne mønstre, sider og kvaliteter er for mig grundstenen i at leve et ægte autentisk liv.

At sætte dig selv fri fra egne og andres forventninger om at være på en bestemt måde, for så kan du være tilstede lige nu og her. Være nærværende i alle livets henseender og relationer samt være I stand til at være med dine “fejl og mangler” fordi du accepterer at du “bare” er et menneske.

5 tips til at leve et mere autentisk og ægte liv

1.

Revurder dine livsværdier. Det er svært at være autentisk, hvis du ikke ved, hvad du sætter pris på og drømmer om. Ofte holder vi fast i de værdier vi har fået med hjemmefra. Så bliv klar på, hvad du vil, og hvad du værdsætter i livet.

2.

Ha’ et åbent sind. Autentisitet blomstrer når vi ikke kun ser verden fra vores eget synspunkt og sandhed, for så bliver vi hurtigt fanget af begrænsninger, negative tænkning og fastlåste mønstre: vi holder stædigt fast i egne meninger.

Udfordre dig selv til at se alle sider af situationen. Vær åben.

3.

Hvis du virkelig kendte mig, så ville du vide dette:

_________________________ (udfyld selv)

Så hvis du skulle fortælle mig noget om dig, jeg ikke vidste, hvad ville det så være?

At være autentisk handler også om at have tillid til andre og nogle gange føles det skræmmende og sårbart at skulle dele noget,  men det opbygger også intimitet.

Så prøv at lave denne øvelse med en partner, ven, veninde osv.

4.

Prøv at lægge mærke til når du IKKE er dig, ikke er autentisk. Når du forestiller dig at være noget, du ikke er. . (ja jeg ved godt vi er alt, men nogle gange har vi ikke fuldt ejerskab over tingene og vil gerne at andre ser os på en bestemt måde) Hvilken frygt ligger der bag dine handlinger.

(eks. Ellers kan de ikke lide mig, de synes ikke jeg er god nok osv.)

5.

Stol på din intuition. Mærk efter når tingene ikke føles rigtige og stol på det. Det er ofte et tegn på, at du ikke lever i overensstemmelse med dig selv og dine værdier. Men lever efter andres målestok.

MAKE YOUR DREAMS COME TRUE

RABATTEN på 1000 kr. til workshoppen “et liv i 3D, DREAM, DARE & DO, hvor du finder ind til hvem du er og hvad du vil, slutter i aften kl 00.00

Så vil du bruge en hel dag på at få mere grundlæggende glæde og få fanget nogle af dine drømme, så bestil din billet her

Med kærlighed og lys

Christina Aros

NYHED

MINDFULNESS RETREAT med yoga, meditation og selvkærlighed i Maria Magdalenas fodspor i Kurbyen Renne-le- Bain i Syd Frankrig.

6.6-10-6 samt 12.6 – 16.6.2015

Jeg har ikke annonceret det endnu, men flere pladser er allerede solgt, og der er kun plads til 10 på hvert hold.

Priser fra kr. 5500 for 5 dage inklusiv forplejning

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, drømme, glæde, kærlighed, mindfulness, retreat Tags // accepterende, autentisk, christina aros, drømme, kærlighed, mindfulness, retreat, sydfrankrig, værdier

  • 1
  • 2
  • Next Page »
  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Twitter
  • YouTube

Copyright © 2022 · Modern Studio Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in