HverdagsGLÆDE

Glæde, Kærlighed & Mindful Living

  • Blog
  • HverdagsGLÆDE og KÆRLIGHED
  • Bøger og produkter
  • Referencer
  • Kontakt
  • Christina Aros

Forventningens og præstationens sorte skygge

08.09.2016 by ChristinaAROS // 2 Comments

Jeg har gjort det igen!!!!

Er faldet i forventningens og præstationens sorte skygge, og det med både fynd og klem.

Og det gør mig så træt og også lidt arghh på mig selv.

I et kort øjeblik 🙂

For jeg ved, at det eneste der hjælper er, at tilgive mig selv, trække vejret dybt og elske mig selv endnu mere end for et lille øjeblik siden.

Måske ved du, at jeg er i gang med at tage en Cand. Mag. Pæd. på Universitetet og var til eksamen i juni, vel at mærke både skriftlig og en mundtlig en af slagsen. Hvilket jo lige skulle være mig, så meget som jeg taler, både i al almindelighed men også når jeg holder foredrag og kurser 🙂

Jeg er ikke den stærkeste i akademisk skrivning trods det, at jeg har skrevet og udgivet to bøger. Men lige den akademiske skrivning, er ikke min yndlingsdisciplin, men jeg er på vej, for jeg lærer jo hele tiden.

Nå men altså, til den mundtige skulle jeg lave en synopsis og så forsvare den til eksamen.

Så langt så godt.

Følte mig super forberedt og klar i spyttet.

Lige indtil eksaminator stillede et spørgsmål, jeg overhovedet ikke fattede i lige det øjeblik. Ja ja, i dag ved jeg da godt, hvad jeg skulle have svaret, men lige der måtte jeg bede ham gentage spørgsmålet, men blev ikke meget klogere for havde det som om, at der bare var blankt inde i hovedet.

TOMT

GABENDE TOMT

Som i HALLOOOOOOOO er der nogen hjemme?

Men jeg kom videre

Dog en smule rystet og nu også nervøs, og vupti så var tiden gået, og jeg smuttede ud, og var egentlig ret godt tilfreds lige bortset fra det famøse spørgsmål.

Jeg forventede faktisk at få mindst 10!

Da jeg fik min karakter,- 7, pressede tårerne sig på og trillede ganske langsomt ned af kinderne, og jeg havde lidt svært ved at høre al den ros jeg fik om mine analytiske evner, evnen til at se igennem tingene og evnen til at få så meget ud af det empiriske materiale, jeg havde til rådighed, og samtidig skulle jeg hæve teorien op i et højere perspektiv.

ja ja, jeg hørte det godt, og tænkte bare…

Hvorfor får jeg så 7?

Med al den ros, hvorfor får jeg så kun 7?

Fattede det ikke, og var dybt skuffet mens mine studiekammerater var jublende lykkelige når de fik 7.

Jeg havde jo virkelig forberedt mig!

Jeg havde virkelig givet det en skalle denne gang!

Jeg var bedre!

Jeg havde brugt lang tid og været meget omhyggelig med min skrivning!

Jeg forventede mere af mig selv!

Men når sandheden skal frem, for det skal den, hvis jeg vil leve autentisk og i samklang med min sjæl, så havde jeg vitterlig forberedt mig

AFTENEN FØR!

Jeg havde brugt teori, som jeg først skulle lære samt forstå, da jeg skrev opgaven, og i bund og grund skulle jeg faktisk være ret godt tilfreds med at få 7, med den indsats og læsning jeg havde lagt for dagen gennem semesteret.

Så hvorfor blev jeg så skuffet?

Hvorfor var jeg ikke jublende lykkelig for min karakter?

Det har jeg brugt lidt tid på hen over sommeren..

ja ja, har også holdt ferie 🙂

Først og fremmest var jeg så stålsat på, at det her emne havde jeg fuldstændig styr på, så jeg forventede en højere karakter.

For det andet hænger jeg fast i en gammel karakterskala.

For det tredje handler det om et ældgammelt mønster om at bevise mit værd gennem mine præstationer.

For hvorfor er karakter overhovedet vigtigt?

Lidt paradoksalt er det, at den anden eksamensopgave jeg afleverede før sommer handler om, at vi i skolerne hellere skal fokusere på det hele og glade menneske samt formativ feedback fremfor bedømmelse med karakter.

Endnu mere paradoksalt er at det, at jeg konstant plæderer for, at vi som mennesker er noget værd bare fordi vi er os, og ikke fordi vi præsterer noget bestemt og sådan skal vi opdrage vores fremtidige generationer.

Og så er jeg stor fortaler for at leve i nuet og acceptere tingene sådan som de er.

Så jeg har gjort mit hjemmearbejde, og har gravet dybt i mig selv endnu en gang.

Kigget mig selv efter i sømmene med åbne og ærlige øjne.

Jeg har turde tage mine forventninger op til overflade, og se hvad de i virkeligheden handler om, nemlig mit behov for flotte præstationer og at bevise mit værd, og så har jeg rettet spotlight på det hele.

FULD SPOTLIGHT

Og jeg har taget endnu et skridt ud af skyggen.

For når vi tør være ærlige overfor os selv, uden at komme med retfærdiggørelser, undskyldninger eller forklaringer på hvorfor tingene er som de er, men tør være tilstede i nuet og accepterer tingenes tilstand, så giver vi os selv den gave det er at være tilstedet i nuet, at være med det der er, og hvilken fantastisk frihed er det ikke lige.

Og det har hjulpet

I går kom anden karakter, som også var 7 og jeg ikke så meget som blinkede eller betvivlede mit eget værd.

Det er hvad det er

Så kære dig, hvis eller når du oplever at hænge fast i forventningernes, præstationens eller en helt anden skygge, så er mit bedste råd, at du tør kigge på dig selv med ærlighed,- også selvom det gør ondt.

 

Kærlighed og lys

Miss Aros

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, mindfulness, personlig gennemslagskraft, skygger, Uncategorized Tags // accept, autentisk, ærlighed, forventning, karakterer, kærlighed, præstation, skygge

Når livet bare føles forkert!! (5 tips til at leve mere autentisk)

02.22.2015 by ChristinaAROS // Leave a Comment

For mange år siden arbejdede jeg i en stor organisation, og skal jeg være helt ærlig, så var jeg ikke specielt vild med det.

Men det troede jeg.

Jobbet føltes ikke helt rigtigt eller også var det stedet.

Det er ofte den følelse vi får, når vi ikke lever helt autentisk, eller når vi lever efter værdier, præferencer og evner som ikke er kongruente med os selv.

Når vi føler at der er noget galt.

Vi er så at sige ude af synkronisitet, selv om tingene på overfladen ser rigtige ud.

Forleden dag sagde en af mine klienter:

Jeg er så bange for, at de skal finde ud af, at jeg ikke kan noget som helst alligevel.

PÅ overfladen ser alt perfekt ud i hendes liv, men følelsen hun har inden i, er ude af synkronisitet med den hun i virkeligheden er.

Det kender du måske selv?

Nå men tilbage til for cirka 20 år siden. Jeg arbejdede helt vildt meget, og udover en arbejdsdag på ofte 12 – 14 timer havde jeg også et par timers kørsel til og fra arbejdet.

så i en alder af 21 år, var jeg stresset.

21 år!!!

Man bliver da ikke stresset som 21 årig tænkte jeg og følte mig som en stor FIASKO..

Men ved du hvad ?

Det var hverken jobbet eller den lange kørsel, der stressede mig.

Det var fordi, jeg ikke vidste, hvem jeg var helt inde i min kerne.

Og jeg vidste ikke, hvad jeg virkelig ville.

Jo jo jeg havde en ide om det – men en ting var sikkert……

Jeg ville i hvert fald ikke leve mit liv på den måde, jeg gjorde det lige der.

Jobbet var bare ikke i overensstemmelse med mig eller mine værdier.

Jeg følte mig ikke GOD NOK.

Jeg følte mig FORKERT.

og jeg følte slet ikke, at jeg var i kontakt med mig selv.

Og lige her begyndte min rejse på at finde ind til, hvem jeg var og dermed leve et mere ægte og autentisk liv.

Men hvad betyder det at leve autentisk.

Min definition er:

At føle sig hel og turde stå ved sig selv, med alt hvad det indebærer uden at gøre noget bestemt.

At du kan være dig selv uden at skulle forestille at være en anden.

Altså at du helt uhindret og uden besvær hver dag kan være dit sande jeg.

Grundlæggende handler det om, at du har selvindsigt og er selvbevidst.

(hvilket jeg ikke havde. Jeg troede jeg havde det, men ærligt, det havde jeg ikke)

Autentiske mennesker accepterer deres styrker og deres svagheder. De er i kontakt med deres værdier, deres ønsker og vælger helt bevidst handlinger, der er i overenstemmelse med deres værdier og ønsker.

Et par af mine yndlingscitater er:

Be Yourself, Everyone Else Is Already Taken.

Du er født original så lad være med at dø som en kopi.

Men det er bare dødsvært nogle gange. Og tro mig…

Jeg falder også i.

Men når vi lever et autentisk liv, så tror jeg på, at livet og de relationer vi har i livet bliver dybere.

Fordi vi tør være transparente og sårbare.

Og når vi har evnen til at turde være sårbar og når vi virkelig tør vise andre, hvem vi er, så kan vi også slippe presset om at være på en bestemt måde, slippet presset med at være perfekte, og slippet presset med altid at søge andre menneskers anerkendelse og accept.

I min verden er det den ultimative frihed.

Friheden til at være dig lige præcis så fantastisk, værdifuld og skinnende du er.

Jeg har arbejdet med at turde rumme alle sider af mig selv igennem de sidste 15 år og det bliver ikke bedre.

Driller 🙂

Der er altid plads til forbedringer.

Jeg arbejder stadig på det og her forleden dag, brød jeg fuldstændig sammen på en mindfulnessuddannelse, jeg går på.

Fordi jeg så inderligt ønskede, at de andre skulle se mig som mere end energisk, sprudlende, sej og modig.

Ord der altid klæber sig fast til mig. Også denne gang, da vi skulle anerkende hinanden for en positiv kvalitet.

Og jeg er dem alle. Og det har jeg fuld accept af.

Jeg vil også bare gerne, at de havde set modpolen til det.

Hvorfor spørger du måske.

Hvorfor ikke bare være glad for de fede ord?

Ja det spurgte jeg også mig selv om.

Fordi jeg var fanget i et ønske om, at andre så mig på en bestemt måde. Så mig som kærlig, sårbar, stille osv. fordi jeg arbejder intenst på at vise mere af de sider og synes rent faktisk jeg gør det mere og mere.

Og lige der faldt jeg i…

 Skuffelsen.

Skuffelsen over ikke at være lykkedes med min mission.

Men der er ingen mission.

Det er jo det, der er hele humlen i min væren og turde være mig.

Jeg skal ikke vise noget bestemt. Jeg skal bare være mig lige der i nuet.

At vide og være bevidst om, at jeg rent faktisk er enormt sårbar, kan være vildt stille, er ovenud kærlig og alt muligt andet.

Og lige præcis selvbevidstheden om egne mønstre, sider og kvaliteter er for mig grundstenen i at leve et ægte autentisk liv.

At sætte dig selv fri fra egne og andres forventninger om at være på en bestemt måde, for så kan du være tilstede lige nu og her. Være nærværende i alle livets henseender og relationer samt være I stand til at være med dine “fejl og mangler” fordi du accepterer at du “bare” er et menneske.

5 tips til at leve et mere autentisk og ægte liv

1.

Revurder dine livsværdier. Det er svært at være autentisk, hvis du ikke ved, hvad du sætter pris på og drømmer om. Ofte holder vi fast i de værdier vi har fået med hjemmefra. Så bliv klar på, hvad du vil, og hvad du værdsætter i livet.

2.

Ha’ et åbent sind. Autentisitet blomstrer når vi ikke kun ser verden fra vores eget synspunkt og sandhed, for så bliver vi hurtigt fanget af begrænsninger, negative tænkning og fastlåste mønstre: vi holder stædigt fast i egne meninger.

Udfordre dig selv til at se alle sider af situationen. Vær åben.

3.

Hvis du virkelig kendte mig, så ville du vide dette:

_________________________ (udfyld selv)

Så hvis du skulle fortælle mig noget om dig, jeg ikke vidste, hvad ville det så være?

At være autentisk handler også om at have tillid til andre og nogle gange føles det skræmmende og sårbart at skulle dele noget,  men det opbygger også intimitet.

Så prøv at lave denne øvelse med en partner, ven, veninde osv.

4.

Prøv at lægge mærke til når du IKKE er dig, ikke er autentisk. Når du forestiller dig at være noget, du ikke er. . (ja jeg ved godt vi er alt, men nogle gange har vi ikke fuldt ejerskab over tingene og vil gerne at andre ser os på en bestemt måde) Hvilken frygt ligger der bag dine handlinger.

(eks. Ellers kan de ikke lide mig, de synes ikke jeg er god nok osv.)

5.

Stol på din intuition. Mærk efter når tingene ikke føles rigtige og stol på det. Det er ofte et tegn på, at du ikke lever i overensstemmelse med dig selv og dine værdier. Men lever efter andres målestok.

MAKE YOUR DREAMS COME TRUE

RABATTEN på 1000 kr. til workshoppen “et liv i 3D, DREAM, DARE & DO, hvor du finder ind til hvem du er og hvad du vil, slutter i aften kl 00.00

Så vil du bruge en hel dag på at få mere grundlæggende glæde og få fanget nogle af dine drømme, så bestil din billet her

Med kærlighed og lys

Christina Aros

NYHED

MINDFULNESS RETREAT med yoga, meditation og selvkærlighed i Maria Magdalenas fodspor i Kurbyen Renne-le- Bain i Syd Frankrig.

6.6-10-6 samt 12.6 – 16.6.2015

Jeg har ikke annonceret det endnu, men flere pladser er allerede solgt, og der er kun plads til 10 på hvert hold.

Priser fra kr. 5500 for 5 dage inklusiv forplejning

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, drømme, glæde, kærlighed, mindfulness, retreat Tags // accepterende, autentisk, christina aros, drømme, kærlighed, mindfulness, retreat, sydfrankrig, værdier

Drømmer du om at møde Mister Grey?

02.03.2015 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Forleden sad jeg hos frisøren, da samtalen faldt på den kommende premiere på Fifty shades of grey, hvor vi får indblik i Mister Greys udlevelser af mere eller mindre kinky men helt sikre erotiske fantasier alt efter hvilke preferencer, vi hver især har – dominans eller vanille.

matt-bomer1

Nå men bare rolig dette indlæg handler ikke om sex?

Tværtimod.

Tilbage til frisørstolen, hvor jeg sad under varmehjelmen, for at få fjernet sporene af en anden grey, der på mystisk vis havde fundet vej til min hårpragt i løbet af en weekend.

okay,- der er kommet nye pærer i lamperne på badeværelset 🙂

Nå, men altså i stolen ved siden af sad en kvinde tættere på de 50 år end på de 40 år og “samtalede” med frisøren om filmen Fifty shades of grey.

Og jeg indrømmer det.

Jeg morede mig. Højlydt!

Den her fantastiske kvinde havde siddet med tre computere tændt for at få billetter til premieren kl 21:30

Ikke så meget for filmens skyld men fordi hun drømte om at se mænd komme gående med deres slaver i halsbånd, og hun satsede også gevaldigt på lidt lir i biffen.

Jeg betragter mig selv som pænt fordomsfri men for filan jeg grinede højt. Og med stor respekt for hende.

For at turde stå ved sin drøm og så lige der i frisørsalonen, er da både modigt og morsomt – i min verden.

Det blev sjovere.

Og jeg faldt fuldstændig fra hinanden, da hun brokkede sig over valget af den mandlige skuespiller.

I hendes drøm skulle den nemlig være spillet af David Caruso

og lige der – lige der må jeg indrømme at jeg slet ikke kunne dy mig.

Come on… hvem fantaserer om David Caruso ( ja det gjorde hun jo tydeligvis)

Kender du ham ikke, så vær’se’god

Unknown

I min verden, er der absolut intet sexet over ham. Men igen hver sin smag.

Men det jeg virkelig faldt på halen af beundring over var, at her sad en kvinde og hvilede fuldstændig i sin drøm eller måske rettere fantasi og hun var fløjtende ligeglad med, hvad andre tænkte om det.

RESPEKT.

I just LÅÅÅÅÅÅVE it som Ole Henriksen ville sige det.

Og det sagde jeg også til hende.

For hver evig eneste uge møder jeg mennesker som ofte ikke tør komme i kontakt med deres drømme, og hvis de er i kontakt med dem,  tør de ikke fortælle andre om drømmene og da slet ikke forfølge dem af frygt for, hvad andre vil tænke om dem eller at de så ikke lever op til andres forventninger eller ikke lykkedes med at opnå drømmen..

Det synes jeg er ærgerligt.

Så jeg vil gerne slå et slag for, at vi skal turde drømme noget mere og vi skal turde realisere vores drømme og leve mere i tråd med, hvad vi inderst inde drømmer om – ikke i hovedet og hvad vi burde, – men at få kontakt til det sted inde  i hvad enten det er hjertet, maven eller hvor det nu er, som fortæller os, hvad vi drømmer men og så skal vi turde gå efter det.

Kærlighed og lys

Christina

www.christinaaros.dk

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, drømme Tags // autentisk, David caruso, drømme, Fifty shades of grey

  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Twitter
  • YouTube

Copyright © 2022 · Modern Studio Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in