Den er flere måneder gammel, men skulle endelig se lyset…. altså min note, jeg fandt i går.

Jeg skriver ofte noter til mig selv, fordi jeg lige får en ide, men ofte kommer de kun til noten og det er faktisk lidt ærgerligt, for jeg har så meget på hjertet.

Så kan man sige, at man glemmer det eller ikke lige tænker, det er færdigt eller en helt tredie grund, men inderst inde tror jeg på, at vi spænder ben for os selv.

Den seneste måned er det gået op for mig , gennem forskellige hints, at jeg har slukket mit eget lys eller måske rettere ikke helt har tændt for lyset 

Altså sådan på fuldt blus!!!!!!!! 

Projektør-agtigt !!!

Der, hvor det kan komme til at genere andre!!
Der, hvor jeg kan gøre mig selv endnu mere sårbar !!

Er du klar over, hvor ofte du selv slukker for lyset ?

Tør du tænde lyset og se ærligt på dig selv?
Være sårbar og mærke livet med alle facetterne ?

Det sværeste for mennesket er at turde være i livet, når det gør allermest ondt.
Det kan være utrolig svært at rumme livets kaos og ofte er det nemmere at lukke ned og ikke mærke smerten, og ubehaget
At gemme sig væk og tro at smerten forsvinder

Når vi vælger at lukke ned og ikke mærke efter,

Slukker vi ilden inden i og distancerer os, ikke kun fra os selv men også fra andre

Smerten går ikke væk, for der er kun lagt låg på indtil næste gang følelserne buldrer afsted med dig, som et godstog uden bremser 

Som Debbie Ford beskriver det så fint:

Alt, hvad du prøver at holde nede, alle dine skygger og det du tror er dårlige sider, er som badebolde. Hver eneste kvalitet du gemmer væk, er en oppustet badebold, du prøver at holde nede under vandets overflade. Når du bliver træt, distraheret eller et øjeblik er uopmærksom springer badebolden(e) op og oversprøjter ikke kun dig men alt i din nærhed. 

Når vi vælger at være åbne og rumme smerten og det eventuelle ubehag, der følger med smerten, føler vi os sårbare og disconnected

men sandheden er,

at jo mere vi tør rumme alle følelserne, jo mere connected er vi til os selv og andre.
Det er først når vi tør træde fuldt ud i lyset og tør være med det der er, at vi kan vokse og smelte sammen til en helhed.

Som en plante der ikke får lys, kan vi ikke vokse og leve livet fuldt ud

Og det er lige præcis det eneste mål, der er med livet

At lære os selv at være med det der er

At turde åbne os for lyset og bade i det

At have tillid til at vi vokser gennem læringen

At turde give sårbarheden plads for der er vi smukkest som mennesker

Næste gang du helt automatisk er ved at slukke lyset, så stil dig selv dette spørgsmål:

Hvad ville der ske, hvis jeg skruede helt op for lyset istedet for at slukke det?

Dit svar vil give dig et hint til, om du vælger og tager beslutninger på frygt eller om dine beslutninger er baseret på kærlighed.

Det er ganske umuligt at have begge dele på én gang.

Når vi vælger at lukke ned for vores eget lys, har frygten spillet ind

• frygten for at være for meget eller for lidt
• frygten for at få succes eller fiasko
• frygten for at miste
• frygten for ikke at være god nok
• frygten for ikke at blive elsket osv.

Når vi vælger, at bade i vores eget lys er det kærligheden, der spiller ind

• kærligheden til dig selv og troen på, at du er fantastisk som du er
• kærligheden til andre og troen på at de vil dig det bedste
• tillid til, at du er elsket som den du er
• troen på, at du kan håndtere, hvad end du møder på din vej
• tilliden til, at du har ALT det du behøver osv.

Så vælger du at leve livet med tændt eller slukket lys?

Love & light
Miss Aros