HverdagsGLÆDE

Glæde, Kærlighed & Mindful Living

  • Blog
  • HverdagsGLÆDE og KÆRLIGHED
  • Bøger og produkter
  • Referencer
  • Kontakt
  • Christina Aros

Hvilken type er du i livet?

05.30.2017 by ChristinaAROS // Leave a Comment


Er du surferen, svømmeren eller dykkeren ?

Jeg er i øjeblikket ved at læse bogen BROKEN OPEN, som har fået mig til endnu en gang at reflektere over livet. 
Bogen handler om at turde være med alt der er i livet, også de svære ting. Og den handler om at turde være sårbar, åbne vores hjerte for ellers misser vi de chancer livet tilbyder os ❤️

Og i går aftes da jeg læste endnu et kapitel slog det mig, at der findes tre måder at leve livet på.

Altså der findes helt sikker masser af andre måder at leve livet på, men nu kom de her tre typer til mig, og måske kan du genkende dig selv i dem !

SURFEREN, der ligger i overfladen og skubber følelserne og dårlige oplevelser ned under overfladen.

Surferen er også den type, der som en guldsmed skøjter rundt på overfladen og pudser facaden af, for ingen skal se hvem han eller hun er, for så bliver surferen usikker på sit eget værd og har svært ved at holde balancen.

Surferen søger hele tiden medvind for ikke at vælte omkuld.

SVØMMEREN, der ligger halvt i overfladen og halvt nede i vandet. 

Svømmeren er den type, der følger strømmen for det er for hårdt at kæmpe mod strømmen.

Af og til bliver svømmeren fanget af understrømmen og må tage bestik af situation, se sit eget spejlbillede i overfladen og granske sin sjæl. 

Svømmeren er også den typer, der føler at han eller hun er ved at drukne, hvis strømmen er for stærk og holder krampagtigt fast i ikke at dykke for langt ned under overfladen. 

DYKKEREN, går dybt ned under overfladen.

Dykkeren er den type, der tør gå langt ned i dybet for han eller hun ved, at det er nede i dybet at læringen (guldet) findes.

Frygten for mørket lurer men dykkeren har også indset af det kun er på overfladen at dybet ser mørkt ud, for når dykkeren bevæger sig ned under overfladen og tør se sin frygt i øjnene, opdager dykkeren at lyset hele tiden følger med.

Så lige meget, hvad der skal undersøges dybt nede så ved dykkeren, at når han/hun er nået derned, så er der kun balance, lethed og indre ro.
Jeg tror på, at vi som mennesker skal turde vise mere af os selv til andre. Vise vores sårbare sider og stå ved, når vi synes livet er mere lort end lagkage. 

Hvor ofte har du mon sagt, lige som jeg en gang gjorde:

Jeg har det fint!

Når du i virkeligheden har det af H til…
Hvorfor ikke bare rumme alle livets sider?
Ofte gør vi det ikke, fordi vi har lært at være høflige, tænke positivt, og hvad vi fokuserer på, får vi mere af.

Alt det, er jeg helt enig i!!!



Men…..

Hvis vi ikke tør stå ved vores følelser og øv-oplevelser, lever vi, som surferen, livet på overfladen.

Når vi tillader os selv at rumme alle sider af os selv, også øv-oplevelserne som minder os om at livet ikke altid er et glansbillede, giver vi også rum til at andre kan dele deres smerte.

Når vi rummer os selv fuldt ud, kan vi inspirere hinanden.

Og det……

Det tror jeg på, vi vokser af hver især. 
Jeg siger ikke, vi skal dvæle ved og boltre os i elendigheder og beklagelser. 

Men jeg siger, at vi skal turde stå ved ALT hvad vi rummer, oplever og fyldes af, for når vi trykker det ned under overfladen bliver det ved med at være der som en lurende haj, der angriber når du er uopmærksom. 

Når vi får luft for det, accepterer det og tør stå ved det, kan vi leve livet med meget mere glæde, kærlighed og personlig succes .

Som en af mine yndlingsforfattere twittede forleden.

Suffering, when accepted, does not hurt

Paulo Coelho 

Kærlighed og lys

Miss Aros

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, Balance, frihed, glæde, Indre ro Tags // balance, dig selv, dykkeren, frihed, indre ro, lykke, Paulo Coelho, surfer, svømmeren

Vil du have et los over skinnebenet ?

04.03.2017 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Du ved, sådan et kærligt mentalt los som får dig ud af den nedadgående spiral, du nogle gange befinder dig i ?
Måske et lidt mærkeligt spørgsmål, for de fleste af os- det er i hvert fald min erfaring – vil hellere bekræftes i, at det er synd for os eller at det er andre den er gal med. 

Men min erfaring er også, at der ikke er noget galt med andre eller med os. 

Vi ser bare verden forskelligt!

Har forskellige reaktioner, forskellige mønstre osv. 

Havde en skøn veninde, der ringede til mig i morges for lige at vende nogle udfordringer hun havde med kærlighedslivet, og hun sluttede vores samtale, med grinende at sige tak for losset over skinnebenet! 

Men hvorfor var det lige, hun havde brug for et mandagslos? 

Hun har mødt en dejlig mand, men var blevet ramt af “jeg er ikke god nok” og “han vil mig nok ikke alligevel”.

Hvorfor?

Fordi, når de havde tilbragt tid sammen, så følte hun, at der gik lang tid før hun hørte fra ham igen og udviklingen af deres forhold gik langsommere end hun var vant til, og det måtte da betyde at han ikke ville hende!

Hun havde fået hans handlinger til at betyde noget om hende!

Det er helt naturligt og menneskeligt, at vi får de ting vi oplever, til at betyde noget om os, men det er ikke særlig hensigtsmæssigt.

Så kunne man være fristet til, at ringe til de veninder som kunne give en ret i at, manden er et fjols, og ikke værd at samle på!

Og hvor står man så? 

Sådan en veninde, er jeg bare ikke!

Det ved mine veninder godt, og derfor ved de også godt, at hvis de vil have ynk, så skal de ringe andre steder hen, for her bliver der råt for usødet og med masser af kærlighed stillet spørgsmål og ens reaktioner bliver spejlet. Så kan de igen stå skarpe i sig selv og blive på egen banehalvdel !

Nemt???

Niks!

Jeg falder da også i og trænger mig ind på min kæreste banehalvdel og resultatet er, at så er jeg mindre mig og mine følelser styres af udefrakommende ting istedet for jeg selv styrer dem. 

Derfor er det så vigtigt, at vi ikke får tingene til at betyde noget om os, og bliver bedre til at stille spørgsmål, både til os selv og andre. 

Så vidt jeg ved, er der ingen af os, der kan læse den andens tanker, men jeg oplever også, at vi tror vi kan!

Vi formoder, vi ved hvorfor den anden siger og handler som de gør.

Men det gør vi i lyset af vores eget verdensbillede, vores egne regler, værdier og vaner.

Derfor er spørgsmål et genialt redskab til at komme tættere på hinanden og hinandens verdener. 

Et andet nyttigt redskab er, at se tingene fra et andet perspektiv. Et perspektiv, hvor gamle mønstre og formodninger ikke styrer showet. 

Jeg påstår ikke, det er nemt at se bagom. 

Jeg påstår bare, det er nyttigt at kunne, for at få en større forståelse for andre mennesker og derved løfte sig selv ud af den nedadgående spiral, der nogle gange kan føles som orkanens øje. 

Hvilket minder mig om de fire leveregler af Don Miquel Ruiz:

  1. Lad vær at formode noget 
  2. Vær ren i dit ord 
  3. Tag ikke noget personligt 
  4. Gør altid dit bedste 

Så kan det ikke gå helt galt med kærligheden, lykken og livet ❤❤❤

Kærlighed og lys

Miss Aros 

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, Blog posts, energi, frihed, glæde, kærlighed, personlig gennemslagskraft, skygger, Uncategorized Tags // de fire leveregler, don miquel ruiz, kærlighed, selvværd, skygger

BOOMERANG EFFEKTEN

02.28.2017 by ChristinaAROS // Leave a Comment

Boomerang.   

Solen skinner.

Du kaster boomerangen afsted.

Den vender tilbage!

 

Boomerang.

Det regner.

Du kaster boomerangen afsted.

Den vender tilbage!

 

Boomerang. Det sner osv.

You get the picture.

Lige gyldig omstændighederne vender boomerangen tilbage.

Det samme gælder for det du sender ud, det du siger, det du gør, det du skriver, de billeder du poster osv.

Jeg er oprigtig nysgerrig på andre mennesker, deres handlinger og deres tanker, når de for eksempel poster et citat som ” den måde du får andre til at føle, siger mere om dig end dem!”

JA, og dig der har sat den op!

Hver gang, jeg åbner for facebook eller instagram – som jeg faktisk er større fan af – ser jeg skønne dejlige mennesker poste et billede/ et citat, hvor fingrene peger på andre, –

så tænker jeg altid: HUSK DIG SELV

For som vi altid sagde som børn – i hvertfald ude på landet, hvor jeg boede:

“det man siger, er man selv (for det står i Aktuel)”

Så for fremtiden vil jeg holde ekstra øje med mig selv, og hvad jeg peger fingre af, og hele tiden huske, at der altid peger mindst en finger tilbage på mig selv!

Love & Light

Miss Aros

Share:

  • Tweet

Kategorier // autenticitet, energi, frihed, kærlighed, mindfulness, skygger Tags // boomerang, christina aros, citat, facebook, instagram

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • Next Page »
  • Email
  • Facebook
  • Google+
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Twitter
  • YouTube

Copyright © 2022 · Modern Studio Pro Theme on Genesis Framework · WordPress · Log in